Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 H. F. FEILBERG
spytter på slig, er de forbi, må han spytte på dem, bliver ellers
ulykkelig. Fayes redegårelse herfra. — ’50) Norges Land og Folk VIII.
Bratsb. Amt I. 418 flg. Askereien; utilstedelig tydn. er: 1. Åsgårdsridt,
Gudernes ridt til Åsgård ell. juleveitsle; 2. ås-ekju-reid = gude-age-ridt,
svarende til Wuotans hær. Arthur’s Chase, exerecito antiquo (spansk),
Mesnie d’Hellequin; 3. må smstilles med on. oskur. rædsel; Charon,
Guri, Sigurd Svein, tilhører den Rygske æt, dodningeridt; Lussireien,
Gandfærd osv. — (51) Norges Land og Folk XIV, N. Bergenhus Amt,
s. 652 flg., Våsedrift, Vossedrift, Kringlefylgjet, Krokafylgjet, Jolasveinar.
Oprindelig har Juleskrei og Julesvende været enstydigt — følger af
julegæstende Håjfolk: der er ikke én Juleskrei, men mange. Hos den
hordske stamme er forestill. om Hojfolket, Julesvende = de dode nær
den Rygske stammes Åskerei.
S.41. Asgårdsridt, se nr. 50. — Julereien, Nielsen, Sognir 42 flg.
45. Rygske, Hordske folkeæt, se nr. 48,50,51.— Navnene på Asgårdsrejen:
Åskereien, Oskurreien "Telemarken, Sætersdal): Ålgareitla, Orgereitla,
Hosselreia (Jæderen, Ryfylke); Jolarei. Jolaskrei med sideformerne
Lussirei, Vossarei, Mossarei "Hardang.), se Norges Land og Folk,
Bratsb. Amt Il. 418 flg.; Jolaskrei (Sogn), Jolareiæ (N. Hordeland), Våse-
drifta (Søndfjord), allost af Troldkærringers færd (Nordfjord). Våse-
driften kan jævnfores med Våsemyran, se Draumkvæe, Moltke Moes
tekst v. sommerkursus 1899, s. 6 v. 21, der udledes af angels. wåse,
dynd, men er bleven opfattet som afledet fra glnord. vås, måje, lidelser.
Med ridtet til dødsriget forbindes forestillingen om dyndede veje, høje,
besværlige fjælde, som Åskereien skal færdes over. Dette er så i S.
Bergenhus Amt opfattet som Voss og der siges Vossedriften. Våse-
driften i Sondfjord kører eller rider gennem hvert eneste tun og nu-
levende folk beretter, at der i deres forældres tid blev lagt bidsel på
hestene til brug for driften. Den hores langt borte, farer op og ned
gennem alle skar, rejser 13de dags jul hjem med samme ståj, som
den drog ud; Tussedriften og Ymrekærringer, se nr. 45. — Gangfærden,
se Gandferd, Aasen. Ordb., Nicolais. Nordl. III. 14, I. 44. — Kringle-
fylgjet kommer fra en stol. som hedder Kringla i Dalsdalen (Lyster).
standser ved Øvre Skar, fortsætter hygden igennem til Nes, ja til
Gaupne. Krokafylgjet flyver som en krageflok fra gården Kroken,
sætter sig på gården Haganes. derfra til Feiga, senere i båd til Fla-
hammer, se N. Bergenhus Amt 652 flg. — Guro Rysserova, se nr. 9,
28. 29. 32. 45. 49: i Storak, Sm. s. 16 er afskrevet af Bugges Msk. III.
73: Gur& Rysseréva va’ fådde på Gjæri i Eidshorg; hå gråtte nie
bånkjerringar å så ble ho nestått’e i Åskorreii, Ebbe Skammelsån æ’
au dær. Dæmæ kva hå:
Srtitinne å Sorgjinne dreg eg unde min skå,
då æ’ eg allerglaeste, når dæ gjeng meg mest imått.
Se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
