Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
[Sel
ANMÆRKNINGER 343
den, som går ud juleaften, står fare for at indtages af huldrefolk ;
Wigstr. I. 151. Gengangere eller Jordefolk farer mest omkring i næt-
terne og 14 dage får jul, da morket på jorden er stårst; de jamrer
sig, når de ser lys el. skal over rindende vand. — Storak. S.4: Med morket
åbner underverdenens dåre sig, skarer af vætter kommer tildels noget
for jul. Lucifer færdes alt Luecienat d. 13. Deeemhb. Fra såndag får
jul til julens ende færdes Huldrefolket (Hadeland”. Imbre-lårdag rejste
Håjfolket eller de Underjordiske ud i besog hos hverandre, de tog
også ind på bondegårdene (Valders, Hadeland); Havamål 113, man
skal ej forlade sin seng om natten; Reghus’s råd, se Magnus Goødes S.
kap. 33; jfr. Strackerjan 11. 20: die Nacht ist keines Mensehen Freund,
sie ist die Zeit des Teufels, des Weltjågers und aller Gespenster und
spuekhafter Erseheinungen. Wer nicht mnuss, bleibe daher des Nachts
zu Haus.
.61. Stål i vugge, Wille Opt. 184. — Fodende kvinde bjærgtages, Cav.
Wår. I. 428.
. 62. Guro Lysing, jente efter klæder, se Soegd 112, Aasen Ldm. 25. —
Anna, Haukenæs I. 130. — Gåsatås, Wigstr. FS. 67.234. — Mænd, Sande
143523; Amins. VI, 113; Hofb. 30.
63. Island; Arnas. I. 108, Ulfhildur rejser julenat til Alfehjem: — 151,
Gygja bortfører mænd julenat ; — 153, Skessa vil julekvæld lokke priest
i sin vold: — 154. 155, bortfører bonde. karl, æder menneskekod; — 197,
fårehyrde forsvinder; — 209, trold borttager julenat vagt; — 246 flg., Skel-
jung tog fårehyrde; jfr. Maurer Isl. S. 68 flg., jfr. 532; smil. den dode
henter sin brud (Lenore sagnet): Arnas. I. 281 flg. Maurer s. 73 fig. —
Gretters kampe, se Gretters S. kap. 64 s. 148 i overs.; jfr. kap. 32
s, 78 flg. Glåmr. — Bjærgtagen grædende, Wigstr. FS. 75.10. — Lænket,
Thorkels. s. 4.
Endnu kan henvises til: Sande 11.325 mand forsvinder julekvæld
i huldrebo; St. Sm. 40. Jente, som gar ud Lucienat. gribes af færden,
findes sprængt i udhus langt borte. — Dalarne, Sv. Ldm. I. 591. —
Danmark, Kr. Sagn IIM1. 186 ov. (Årh. egn).
.64. Skål til Oskørejen, Stor. 62 ov.; havfruen, Wigstr. FS. 33.138. —
Kors: julekors af halm, Cav. W, I. 176; Folkev, VIII. 466.13, kridtkors
på alle dére uden fæhusdåren; trækors ved brønd, bæk, modding.
møgroger på mark, i kornband til fugle; Kr. Alm. IV, 100.309, juleaften
kors over alle dåre; i korndynger, JK. 399.05; Bergh 1. 59, kors over
dåre mod Julesvende: tjærekors, jfr. s. 60; Storak. Saml. 14, kors af
dej på sædekorn mod troldskab Sogn"; af tjære el. kridt på oltønder
i kælder, at Oskorej ikke, salidt som Julebuk og Huldre, skal drikke
det ’Lister, Aker, Mandal.). Kors alm. over alle dåre med kridt,
tjære; de indskæres pa redskaber: tjærekors males på pande og ryg.
på kryds af ko og på væggen over den (Hallingd.): kors af træpinde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
