Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 H. F. FEILBERG
Hahergeis«; tuder hund, varsles hungersnød. — Salthob for hver person,
Kr. Alm. IV. 136.15, Petrus Septimius; Sgr. VI1l. 77.467; Thiele III. nr.
621. — Norge, Wille Opt. 184; Bergh I. 63. — Tyskland, Wuttke nr.
330; Knoop Posen 320.50, meldynger nyårsnat; Wuttke nr. 330,
Andreasaften; Knoop Pomm. 178.214, sanddynger ved hjælp af fingerbol,
nyårsaften. Skikken er gammel, Gr. Myth.? 1072: »die Sermones dise.
de tempore ... fihren auch an: qui cumulos salis ponunt et per hoe
futnra pronosticant,« jfr. 111. Abergl. nr. 1081.846. salthobe i ligstue. —
Varsel af klæder el. linned, Storak. Sm. 54 (Gudbrandsdal, Guldal); det
samme kunde gåres påskeaften (Nordmåre):; Haukenæs IV. 364, klæd-
ningsstykke for hver person i huset på låvegulv; Aminson VIII. 85,
kastes det aftagne linned skodeslost hen i stalden, kan man af armenes
stilling gåre slutninger. Er armene lagt korsvis over brystet, betyder
det ejerens død. Mest bruges det dog som kærestevarsel; Cav. W.
I. 291 ned., udrakt ærme, giftermål; Gasl. 22, ærmerne korslagt, dod;
et ærme udlagt, giftermål; >»lintyget til neder-delen upviket, lågers-
mål; men om det befinnes orårt, blifver ingen åndring det året,« jfr.
Rååf I. 108. — Dansk optegnelse, Kr. Almuesl. IV. 107.26, J. Bircherod.
101. Sko el. tofier sættes om ilden, Kr. Alm. IV. 139.49, optegnelsen
fra lide aåarh.: Amins. VIIl. 85, se jule- ell. nyårsaften gennem vindue,
»feje«; Tr. Lund, VII, 55, se juleaften, hovedlos; Kr, Alm. IV. 106.20 —
m. kirkegårdsmuld på hoved, se hovedløs; do. 135.12, nyårsaften, med
muld fra sidste grav over hoved (vestslesv.). — Tavs, Kr. Alm. IV.
136.13, man går stiltiende uden om huset tre gange nyårsaften. En,
der provede det, så en karl stå og skære brod af uden hoved; Stor.
Sm. 56, man går tavs ud, mens de andre spiser julegrod, ser gennem
vindue; den, der sidder hovedlos, er fej; do. s. 58, den, som skal se,
må ej have talet hele kvælden (Romerike), jfr. Folkeven Xl. 375.12, fej
sidder hovedløs; Fh. Ordb. under stiltiende.
.102. Lagen, dug, Kr. Alm. IV. 135.10, tage nyårsaften lagen over hoved,
se gennem vindue under måltid, hovedlose feje; jfr. 107.21, ligeså jule-
aften; JK. 385.27, ligeså nyårsaften, gå tre gange mod sol rundt hus,
se hovedlose (vestj., sonderj.); Sgr. VII. 72.46, pige tog juleaften lagen
over hoved, ser sig selv hovedlos, døde samme nat (N. Slesv.); jfr.
Bartsch Il. 235.24, nyårsaften el. nyårsnat kl. 12—1, tage borddug eller
lagen om sig, sign Wuttke nr. 358. — Græstørv, gravmuld på hoved,
Kr. Alm. IV. 1361, man tager nyårsaften græstørv af nyeste grav på
kirkegård, lægger den på hoved, ser genn. vindue; torven må lægges
tilbage inden midnat, jfr. III? 165.29; Kr. Alm. IV. 13612, muld af grav,
jfr. 106.20, juleaften. — Gå rundt mod sol, Kr. Alm. IV, 136.13, gå tavs
rundt om hus 3 gange nyårsaften; Sgr. IX, 235.818, tage lagen over sig,
gå 3 gange avet om hus, nyårsaften; jfr. s13, lobe tre torsdags aftener
i træk om hus, se ådie aften gennem vindue hovedlos; Sgr. VII. 77.469,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
