Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ANMÆRKNINGER 363
Sitten 184.26, pige nogen, træder sengens fire hjårner, siger: »in dem
Eck steh’ i. in dem Eck geh’ i, Heiliger Thomas gieb mir ein, welehes
wird etwa mein Mannel sein!« — Wuttke nr. 357, julenat, Mathias-
nat, spise salt sild, kage får messe: ligeså spise salt, RD. Bobm. 576,
jfr. Dyers, Brit. Customs 200. spise æg med salt; RD. Båhm. 558, jule-
mad i tårklæde under pude. jfr. Wh. Vik, IV, 315 Ungarn). — Wuttke
nr. 352, æble under hovedpude, nyårs- el. Andreasaften; Meier
454.184. — Wh. Vik. VIII. 398, nyarsnat, viet genstand under hovedpude.
S. 130. Varsel af æggehvide og bly, Norge. Storak. Sm., 55.57: Skåne,
Wigstr. I. 119; Øster Gåtland, Rååf 1. 107, nyarsaften; Djurkl. Ner. 56;
Hofbøner72177 jfr. JA mins: VII 85, juleaften "Cav; W-12925398 7 Gasl.
22, nyårs-, St. Hansaften. — Danmark, JK. 68.66; Kr. Vl. 274.201; Kr.
Alm. IV, 138.35. 12—14; Museum 1892 s. 152: Sgr. III. 124,583. 687, V. 126.110—11,
VIL. 77.470; Kr. IX, 33.355, nyårs-, kongeaften; Kr. Sagn VII. 260.10, 236.97,
i fandens navn. — Tyskland, Busch Viksgl. 92, ØD. Båhm. 550, nyår. —
Rivista 1. 236, glas med vand fra 7 bronde sættes udenfor vindue, nyår.
S. 131. Støbhe bly, Lindh. Lappb. 66; Danmark, jfr. Fh. Ordb. under >stobe« ;
Thiele HI. nr. 612, nyårsaften; Tr. Lund VIL 61, dryppe tælle af julelys,
hælde bly; Kr. Alm. IV, 138.37, dryppe voks i vand; Cav. W. I. 398, jule-
aften; Nyland IV, 63, Allehelgensaften; Sehutze I. 12, >Bleegeeten« ;
Wuttke nr. 346, varsel af formerne i bly, æggehvide, tælle, frysende
vand; i arvede genstande Andreas-, Thomas-, jule-, nyarsaften; Folkl.
Journ. IV. 111, Folkl, V. 195, Am. Folk], VI. 260 >»Hallowe’en« ; Hardwick
65, nyårsaften (Lancash.): Rivista I. 236, ligesa; Wh. Vik. 11. 401 (nygr.);
Mélus. IV. 291, bly, voks, olie (Sydeuropa, Marokko: Tyrk.), jfr. Gr.
Myth.? 1072, »griechisehen herkunft scheint das weit verbreitete blei-
giessen, molybdomantia.«. — Årsgang, se Dybeck. Runa IV. 82,=— Cav. W.
I. 391, jfr. Hofb. Skogsb. lif 32; Smårra Medd. Il. xvi, s. x1y fortæll. af en,
som har »gået«; Cav.W. 1. 177. 223, II. xum; Gasl. 22; Aldén 93; Wigstr.
I811838114977147: FS: 173; Hazel. Nord. F. LY 17SP81 (Skåne); "Lloyd
103, Rååf I. 105, arsgang gåres midsommer, Pedersmesse, Lucie, jul;
Gr. Myth. 111,4 320.
S. 134. Julevarsler vesten- og nordenfjælds, Storak. Sm. 55 flg.; Stråm,
Søndmåre I. 536.17, jfr. Wuttke nr. 329; ZfM. H, 421 (Tyrol); Zingerle
Sitt, 189.62. 85.
JULETRÆET
S. 140. København 1822, jfr. Lexic. Mythol. (1828, s. 1051. Svenskerne
rejser grånne træer, fyr eller gran under åben himmel ved byer eller
huse; Danske, Normænd og Tyskere i selve husene, og disse småtræer,
belæssede med forgyldte æbler og rige gaver, kaldes på dansk »Jule-
træ«, på tysk >Christbaum«.
S. 146. Kaféerne, Kolding Avis %/12 1903.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
