Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 H. F. FEILBERG
Gould, Curious Myths of the Middle Ages II. 114; Graf, Miti del medio
Evo I. 78; Dillmanns Adamsbuch s. 36: Gervasius af Tilbury ved
Liebreeht s. 69; Stephens, Fornsv. Legendarium (1847, 1858) s. 89, 1253;
Unger, Heilagra manna sågur. I. 298 flg. (Hauksbok); Caiderone, El
arbol del mejor fruto, overs. af Lorinser, Calderons geistliche Fest-
spiele I—IV: Schmidt, Schauspiele Calderons, Elberfelt 1857. Hos
Meyer s. 105 bemærkes: får 1200 findes intet spor af en fortælling
om korsets træ får Kristus. Korstogene har. om ikke skabt sagnet,
bidraget til dels udbredelse, Gervasius af Tilbury, Jacob de Voragine
Legenda Aurea (Vratislaviæ 1890) kap. LXVIII, s. 303, Johan de Mon-
teville (Simr. Volksb, XIII. 46), synes at antyde, at korsfarere eller
skrifter om korsfarere er fortællingens kilde. Se endnu: R. Kåhler,
KL. Schriften v. Bolte II. 87: Zur Legende von der Kånigin von Saba
oder der Sibylle u. dem Kreuzesholze.
S.174. Billeder i kirkevinduer osv., se Baring-Gold II. 113.
S. 175. Korset, et rigtbærende frugttræ, se Cassel Wh. 143. — Træ smykkes
i Båhmen, Mannhardt Baumkultus I, 156; i den folgende redegårelse
har jeg helt igennem fulgt Mannhardts fremstilling, Baumk. I. 242 flg.
S.176. Lys på Majbogen, Ons Volksl. VI. 24 med henvisn. — Træ ind-
båret ved bryllup. Meyer, Bad. Vik. 250. 310 flg.: Wh. Vik, IV, 101. —
Øsvenskerne, se Russwurm, Eibofolket II. 3286 s. 81. I bryllupsstuen
bliver et ungt grantræ, abies excelsa, klemt fast mellem loft og gulv,
og derpå sættes omtr. 20 små brændende tællelys. Derom danser man
med stor jubel under sang, er lysene nedbrændte, tages træet bort. —
Træ ved brond, Mannh. Baumkult, 1. 241; jfr. Russw. II. 8297: kirken
er strøet med granris. i den er opstillet to rader unge graner, pyn-
tede med lys, som er givne af hvert enkelt tjenestetyende. Ved bort-
gangen søger hver at få fat i en stump »kirkelys«, i hvis tælle er
liæegedom både for mennesker og dyr. Selv om nu kristelige forestil-
linger skulde have påvirket en el. anden af disse skikke, vil der altid
blive nok tilbage, som ikke med nogen sandsynlighed kan sættes i
forbindelse med Krdom; — s. 177, julbuske, se Lloyd, Pligseder 111, —
Kunstigt træ, æble pa træpinde, GML, II. 88, I. 26; Folkl. XLII, 174;
skikken Monferrato, se P. Arch. XI1. 204.
179. Allesjælestiden, se foran 1. s.62, 67 fig.; Mortensaften, se R. Dåringsf.,
Festl. Jahr, s. 341 lg. (Belgien, Osterr., Schlesien, Schwaben, Westphal.).
— Nikulausaften, R. Duringsfeld, FJ. 360—62; Tr. pop. IV. 88, stråmper
hænges i skorsten (Boulogne s. mer); >Stromper hænges i vindue og
der opstilles i vinduerne dukker af St. Nikolaus og djævelen. Årtige
børn får sukkergodt og frugter, uartige afspises f. eks. med rå kartofler
(Prag, privat medd.), jfr. R. Diringsfeld, Festkal. v. Båhmen s. 530:
Bilfinger, Julfest s. 46; GML. 11. 73: Tr. Lund V11. 96. — Lueieaften, P.
Arch. V. 452 ’Novara). — Nyårsgaver, la veechia Strenna bor i en
mn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
