Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EET Te En
60 FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1651.
O evige Gud, du styrke min Tro
mit Kors taalmodig at bære,
Thi her er hverken Hvile eller Ro,
men(s) vi i Verden ere.
Naar hans Allerkieriste Frue, som tjente hannem kjerligen og gjerne, Nat og Dag, udi
alle Maader, hvis hannem til Ære og Velgefal være kunde, tilspurgte hannem, hvordan det
er fat, haver han selv trøstet Hinde og sagt: det er nu noget bedre end det vaar; værer
ikkun tilfreds, det bliver bedre, naar Gud vil. Men naar hun gik ud fra hannem (endog
hun vel kunde eragte hans Korses tunge Byrde), haver han fundet større Smerte, end som
den SI. Mand lod sig for hans allerkieriste Frue vedgaa, sigendis: Gud ved, jeg er meget
svagere, end jeg lader mig merke for min bedrøvede Kone, der saa hjertelig væner og
klager sig. Gud husvale Hinde og hjelpe mig, thi min Nød er ganske stor; Nu maa jeg
det lide, den Høyestis høyre Haand kan alting forandre. Med saadanne og andre flere
Sprog af den H. Skrift, som han baade selv vidste at opregne, og bleve opregnede for
hannem, gavis tilkjende, at Herrens Ord vaar hans Væderqvægelse og rette Cordial og
Styrke i denne hans store Svaghed, hvorfore han og lod nogle Gange, imeden han laa siug,
holde Prædiken for sig hjemme. Men der han formerkte sin Siugdoms Forøgelse og Livs
Styrkes Formindskelse, haver han med Ezechia beskikket sit Hus med en Christelig Bered-
ning (om Gud det saa have vilde) til Døden, lod derfore Sognepræsten paa Stæden til sig
kalde, Onsdagen den 13. Augusti sidst forleden, gjorde for hannem i Guds Sted sit alvor-
lige Skriftemaal, med store Andagt begjerede han af Præsten, at han vilde tilsige hannem
Syndernis Forladelse og til en fast Beseilning derpaa meddele hannem hans Frelseris hellige
Legeme og væne Blod, hvilket og da skeede. Og den SI. Mand med stor Andagt og Gudelig
Beredelse det anammede. Saadan Guds Naadis Bekreftning viste da den SI. Mand selver
at kjende, sigendis: Saaledis elskte Gud Verden, at han gav sin Søn i Døden for os alle,
paa det at hver den, som tror paa hannem, ikke skal fortabis, men have det ævige Liv.
Herpaa haver den SI. Mand slutted alting saaledis, at han inderligen paa Guds Naade og
u-feilbarlige Forjettelser sig ganske utvivlagteligen forlade vilde udi den Elskelige Søn Christo
Jesu, takkendis Gud, som hannem ei hasteligen udi hans Synder bortrykt haver, Og vaar
saa hjertelig gjerne tilfreds, hvorledes hans Herre og Gud vilde denne Siugdom til Livet
eller Døden udføre, forventende hver Øyeblik hans Frelseris Tilkomst. Men der den S:
Mand fornam, at Tiden skyndede sig flux af Siugdommens mere og mere Tiltagende, haver
han ombedet sin elskelige og Allerkieriste Husfrue, hun vilde sende Bud efter hans kjere
Ven og Broder, Velbiurdige Her Iver Krabbe, Guberneur paa Festningen Bahus, han vilde
gjøre vel og komme til hannem, han haver noget med hannem at tale: Haver da den gode
Herre ikke ladet det falde sig mødsommeligt at besøge den SI. Mand, som da samme Tid
overantvordede hannem sin høybedrøvede efterladte Husfrue og elskelige Børn* saa som
deris, nest Gud, Patron og Forsvar, og som da kunde formerkis Dødsens Vished, og uvisse
Time og Tide at være forhaanden, er han af sin kiere Frue tilspurgt, om han ikke vilde
paa ny lade sig meddele Jesu hellige Legem og Blod; men som han alt tilforne havde for-
ladt og overgivet Verden, og hver Dag bered sig at følge med, naar hans Frelsere vilde
komme, haver han svaret sin Elskelige Velb. Frue: Endog det er ikke ret længe, siden
jeg blev kjendt værdig min Frelseris hellige Legeme og væne Blod til alle mine Synders
Forladelse at æde og drikke, vil jeg dog til dis ydermere min Trois Bestyrkning, om Guds
Naade paa Syndernis Forladelse, atter gjerne anamme den Naade, mig tilbiudis, som ogsaa
skeede den 11. Septembr,, og samme Tid haver Præsterne trøsted hannem af Guds Ord
og foreholdt hannem den, som alene kan frelse hans Sjæl fra Døden, Jesum Christum. Og
* Kun Sønnen Iver Dyre levede dengang, som ovenfor nævnt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
