Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1661 63. G9
hun havde gjort ham Geleid, tog Afskeden med hannem med hjertelig og moderlig Forma-
ning til Gudsfrygt, Dyd og Skikkelighed og særdeles til Lydighed imod hende saa vel som
hans forordinerede Hofmester og endelig liuste Guds Velsignelse over hannem med al Lyk-
salighed paa samme hans foretagende Reise". Denne gik først til Christiania, og muligens
har han da besøgt Moderens Fætter, Oberst Tønne Huitfeldt paa Halden, der altid stod i
et meget venskabeligt Forhold til hende. Fra Christiania gik han med et Skib, der agtede
sig til Amsterdam, men paa Grund af Modbør lod han sig sætte i Land i Harlingen i Frijs-
land og drog derpaa over flere mindre Byer til Amsterdam, hvor han opholdt sig i 14 Dage.
Derpaa reiste han til det berømte Academi i Leyden og besøgte dernæst en Mængde Stæder
i Holland, Brabant og Flandern, indtil han kom til Calais i Frankrige, hvorfra han over
Dover reiste til London og besaa i Løbet af 3 Maaneder flere engelske Steder, hvoriblandt
Academierne i Oxford og Cambridge, men da han ikke denne Gang agtede at forblive i
Landet for at lære Sproget, drog han igjen over Dover tilbage til Frankrige, men var paa
denne Reise i største Livsfare ved Storm og Uveir, men kom dog lykkelig til Calais; herfra
begav han sig til Paris, hvor han dog ei forblev længe, men drog til Caen, ved hvis Academi
han fra 2. Novbr. 1661 opholdt sig i 15 Maaneder og øvede sig i alle adelige og hans
Stand vel sømmende Exercitier med Riden (hvortil han af Naturen havde stor Tilbøielighed
og Anlæg), Tourneren, Ring- og Koprenden, Voltigeren, Fegten og Dansen m. m., saa hans
Læremestere ydede ham stor Pris og Berømmelse. For at søge videre Fuldkommenhed og
at dyrke ,andre Scientier* begav han sig i Januar (1663) til Paris for at se Hoffet og dets
Skik og Maner. Her var den dansk-norske Kronprins Christian (V), der var 1/2 Aar yngre
end Iver Dyre, en Maanedstid forud indtruffet med sin Hofmester Christopher Parsberg og
boede hos Ambassadeuren Hannibal Sehested, da Reisen skulde foregaa i strengt Incognito.
Dette synes dog ikke at være synderlig overholdt, og Iver Dyre gjorde, skjønt nu svensk
Undersaat, daglig Prinsen sin Opvartning, hvilket gav ham Adgang til at overvære Festlig-
heder og de Besøg, som Prinsen foretog, samt med ham at bese kongelige og fyrstelige Slotte
og gjøre Bekjendtskab med adskillige høie og fyrstelige Personer, hvilket ,han altid tragtede
efter og meget gjerne ønskede". Da derfor Hs. kgl. Høihed foretog en Reise for at besøge
de fornemste Stæder i Frankrige, blev den særdeles Gunst ham bevilget at være i Prinsens
Følge paa den Reise, han gjorde langs Loiren og tilbage igjen til Richelieu (fra 11. til 22.
Mai)! Her tog Iver Dyre Afsked med Prinsen og fortsatte sin Reise gjennem en stor Del
af Sydfrankrigs Byer og besaa her alt mærkeligt med stor Agtpaagivenhed, hvorom hans
Antegnelser noksom’ vidnede. Han havde foresat sig at besøge Spanien, Italien, Tydskland
etc. inden sin Hjemreise for at studere Landenes Natur, Beskaffenhed og ,Politi* (politiske
Forhold), hvorved han ,i Fremtiden kunde været Kongen og Riget til Tjeneste". Han kom
imidlertid ikke længere end til Montpellier, hvor han paa Grund af Stadens Berømmelse
havde agtet at opholde sig i den hedeste Tid for derpaa videre at fortsætte sin Reise.
Allerede før Ankomsten hid, beretter Hofmesteren, at han, ,førend han blev syg, vidste selv
ved mærkelige Aabenbaringer at tale om sin forestaaende Død; men hans Hofmester haver
villet forekommet hannem saadanne Tanker, formenendes at være alene Indbildninger: hvortil
han sagde, at Udgangen skal vel udvise det".
Allerede Maanedsdagen efter sin Ankomst (Løverdag 25. Juli) befandt han sig noget
upasselig til Aftensmaaltid og uden Madlyst, hvilket Hofmesteren mente kunde være foraar-
! I Kong Christian V.s Tage-Register (Kopenh. 1701. 8) S. 29—35 kan sees en Del af, hvad Iver Dyre har
seet og deltaget i under dette Prinsens Ophold i Frankrige; og yderligere i ,Museum* 1892 II: A. Tuxen, Chr. V.s
Ungdom S. 144—63, hvor det omtales, at flere unge danske Adelsmænd besøgte Prinsen, især under Opholdet
i Paris. Paa det sidst citerede Sted sees, at Prinsen i første Halvdel af Juli i Strasburg har havt et lignende
Feberanfald som det, der blev Iver Dyres Død; men efter 9 Dages Forløb blev han atter rask og fortsatte sin Reise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>