Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EEE EE enn ETE
EE I DN EET VERT EE OD 7 GARD VØRTEREN =*
70 FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1663.
saget af, at han havde spist formeget af Meloner eller anden Frugt, og bad ham derfor gaa
tidlig til Sengs, saa han kunde befinde sig bedre om Morgenen. Da han imidlertid ikke var
bedre om Søndagen, holdt han Sengen den Dag uden dog at ville tage nogen Medicin.
Mandagen var han omtrent ligedan, kun at han tørstede noget, men stod dog op, da hans
Mathematiklærer kom. Denne, der tillige var Dr. medicinæ, raadede ham, som allerede Dr.
Hans Blichfeld forud, til at tage nogen Medicin, hvorved han befandt sig vel, men Tørsten
vedblev, saa man ansaa Sygdommen for en Feber. Da den havde varet i 6 Dage og flere
fornemme Personer, der besøgte ham, raadede til at forsøge en bekjendt Læge der i Byen,
spurgte han sin Hofmester om hans Mening herom, idet han hidtil ikke havde villet bruge
anden Læge end denne, da han to Gange havde cureret ham i hans Sygdomme. Da ogsaa
han fandt det rigtigt at hente den nævnte Læge, kom han den følgende Dag (31. Juli) og
havde endnu en anden Læge med sig. De ansaa Sygdommen, hvoraf han dog ikke følte
nogen Smerte, for en hidsig Feber, og forordnede Midler baade derimod og mod Tørsten,
uden at de viste nogen Virkning, ,hvoraf Siugdommens Malignitet kjendtes’, det ansaaes
derfor raadeligst at holde et concilium medicum om samme. Den følgende Dag udtalte han
til sin Hofmester det Ønske, at han var paa et Sted, hvor han retteligen kunde nyde
Nadveren og spurgte, om han ,uden nogen Mistanke* kunde tale med den calvinske Prest;
da Hofmesteren samtykkede heri, blev han hentet og holdt en Bøn for den syge, ligesom
han siden daglig besøgte ham Morgen eller Aften,’ foruden at Hofmesteren holdt den sæd-
vanlige daglige Bøn med ham og sang Psalmer for ham.
Da han 10. August blev spurgt af Hofmesteren, om hvordan han befandt sig, svarede
han, at han ikke mærkede nogen Forandring siden Sygdommens Begyndelse, ,fornam dog
vel, at hans Tid vilde ikke blive lang*, hvorover baade Apothekeren og de andre Medici
undrede sig, om de end havde mærket, at de anvendte Midler ingen Virkning havde, ligesom
der heller ikke paa de kritiske Dage viste sig noget sikkert Tegn om Sygdommens Udgang.
Da de imidlertid frygtede noget andet Tilfælde, holdt de endnu en Consultation.
Den følgende Nat, da han ikke kunde sove, bad han Hofmesteren lægge sig hos ham
paa Sengen og talte da med ham, om hvad han ønskede gjort, om han skulde dø, bad ham
bringe Moderen sin Tak for al hendes Kjærlighed og Bøn om Tilgivelse, om han nogen
Tid kunde have fortørnet hende, og erklærede, at han gjerne vilde dø, om det ikke var for
den Sorg, det vilde volde hans Moder. Med Hofmesteren tog han en venlig Afsked og ud-
talte Ønsket om, at hans Lig, om muligt, maatte føres hjem og sættes i hans Faders Grav
med Prædiken af hans Sogneprest. Dernæst bad han Hofmesteren gjøre et Udkast til et
Brev til Moderen af dette Indhold: 1. at hun vilde stifte en Del af sit Gods eller en Summa
Penge, saameget hun selv vilde, hvoraf Renten aarlig kunde gives fattige Skolebørn og
studerende Ungdom i Baahuslen efter hendes Død ,hende og hannem til en evig Ihukom-
melse*. 2. Saa og at hun vilde give til de fattige og husarme 300 Rålr. for et Løfte, som
han havde gjort i Havsnød (uden Tvivl under den ovennævnte farlige Reise fra Dover til
Calais). 3. At hun vilde give Dr. Hans Blichfeld 2000 Rålr. for hans store Umage, Flid
og Troskab mod ham. 4. At hun vilde betænke Sognepresten Hr. Anders Hartvigssen,
Christen Erikssen Brun, hans forrige Præceptor, samt Terkel Christensen og andre, som
havde fortjent noget godt af ham, efter hendes eget gode Tykke.
* Det omtales ikke i Ligprædikenen, at den syge modtog Sacramentet af den calvinske Prest; tvertimod
synes han selv ligesom Hofmesteren at have fundet dette umuligt, men denne forestillede ham, at hans gode
Villie og Mening uden Tvivl blev tagen i Gjerningens Sted.
* Allerede C. Deichman har i det oftere omtalte Manuscript om den Huitfeldtske Familie (No. 125 in fol.)
ytret nogen Mistanke til Dr. Hans Blichfeld, idet han siger: ,Man kunde ellers tro, at denne Hovmester har
vidst at betjene sig af Leiligheden og med flere andre kunde have frygtet, at Margrete Huitfeldt, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
