Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 FRU MARGRETE HUITFELDT, THOMAS DYRES. 1663—64.
saa han retteligen kan siges at have svaret til sit Navn, at han var Iverig og havde Iver
for Guds Ære: Han kan og siges from og god, thi han gjorde aldrig noget ondt eller Synd,
naar han vidste bedre: Udi hans Tale var han sanddru og førde aldrig Løgn med Viden-
skab: Han var en meget lydig Søn imod sin ædle Moder, der aldrig gjorde hende imod;
Hvorfore hans dødelige Afgang er hende saa Dyre, ja dyrebar, der koster hende dagligen
saa mange modige og hede Taare, som hun fælder for hans Skyld, af den moderlig Kjær-
lighed, som hun billigen haver baaret til hannem. ie
Hans Omgjængelse med hans Jevnlige haver været meget fin, venlig og oprigtig: mod
hans Hofmester elskelig, trofast og med Hørsomhed: imod alle venlig og beleven: In Summa:
Intet kan siges berømmeligt udi et christet Menniskis Levnet, at det jo kan siges om hans;
Hvorfore han ogsaa igjen haver været elsked og æret af alle, som hannem kjendte, som og
billigen derfore begræde hans Død.
Belangendis den SI. Mands Sprog, baade det Tydske, saa og besynderlig det Franske,
haver han med saadan Iver, Flittighed og Aarvaagenhed lagt sig efter, saa han ikke aleniste
forstod det grundeligen; men og kunde tale, saa at baade voris egne og fremmede gav
hannem derfore sin billig Berømmelse efter den Tid, han havde været der i Landet og
haver anvendt derpaa.
Hvad sig videre den SI. Mands Studeringer anlanger, da haver han havt stor Lyst til
Historica og Politica; men besynderlig og særdeles til Mathematiqve, udi hvilken han havde
lagt sine første Fundamenter til Caen, og siden gjort mærkelig Fremgang der udi Tid efter
anden, saasom: Arithmetiqve, Fortification, Geometria eller Landtmetteri, og desligest Geo-
graphie og Spheriqve (Astronomi) etc. Hvor om hans egen Haand og Skrifter sandfærdeligen
kan vidne. Saa det letteligen er der af at slutte, at der haver været største Forhaabning
om, at dersom Gud vilde have sparet hannem længere Livet, han vist skulde blevet sit
Fæderne Land til Tjeneste og sin Elskelig, nu høibedrøvede Moder og andre sine Venner
til Ære og Glæde; Hvorfore hun, saa vel som de, haver desto billigere Aarsage hans
dødelig Afgang at begræde og beklage".
Ogsaa i selve Ligprædikenen omtaler Presten, at ,endog hannem var paa Jorden nok
saa meget agtet (o: tiltænkt), at han udi Gudsfrygt havde nok med Reputatz at leve af, og
mere med Tiden (om Gud det saa havde behaget) kunde have meriterit og forhvervit;
alligevel var hans Hjerte ikke til det forgjængelige saa henvendt, at hans Sind jo fast mere
stod dertil, at han ved Gudfrygtigheds Øvelse kunde tiltages og forfremmes i ret adelige,
christelige Dyder og gode Konster, at han efter Døden maatte efterlade sig et godt Navn
— — saa at hans høibedrøvede adelige Moder maatte have priset sig lyksalig udi saadan
en Søn, der haver i levende Live været og blevet et klart Speil og besynderligt Exempel
i al god Tale, Sæder og Gjerning for alle sine Jevnliger og Stands Folk, enhver, som hannem
kjende og med hannem omgikkedes, kan (vil jeg vist tro) ikke andet sige. Saa jeg tvivler
aldeles intet paa, at ligesom han beflittede sig paa adelige, christelige Dyder, Ære og Fromhed,
og hverken gjorde eller undte nogen ilde: altsaa haver han og havt dermed sin Henseende
saa at skikke sig imod Gud og Menniskene den korte Tid, han skulde leve paa Jorden, at
- han udi sin Fraskillelses Tid kunde have en god Samvittighed — — Derfore haver denne
salige Mand været udi sit Endeligt saa frimodig, at han ikke meget haver bedrøvet sig ved
Døden, der han fornam hans visse Tilkomst* — —.
Efter det Ønske, han havde udtalt paa sit Dødsleie, blev hans Lig ført hjem til
Baahuslen efter formodentlig at være balsameret; men først den 13. Januar 1664 kunde
Ligbegjængelsen foregaa i Oddevalds Kirke, og Prædikenen holdtes, som han ogsaa havde
ønsket, af hans Sogneprest Anders Hartvigssøn. Til at overvære Begravelsen havde Oberst
Tønne Huitfeldt faaet Permission 13. Decbr. 1663. Til Sønnens Ihukommelse lod Moderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
