Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRU MARGRETE HUITFELDTS DONATION. 1604—1862. S3
med det Forbehold, at de skulde komme Ungdom fra Halland tilgode. OQedman viser sig
(S. 308 f.) utilfreds med den daværende Ordning og fremsætter Forslag til Forandringer i
6 Punkter. Holmberg i Bohuslåns Hist. och Beskr. (1. Udg. II S. 154, 2. Udg. I S. 349)
er derimod mere tilfreds og ser i det hele Sagen rent fra Almuens Standpunkt, idet han
f. Ex. tænker sig, at Fru Margrete har benyttet Anledningen under Krigen til at tilegne sig
offentligt eller privat Gods, hvilket selvfølgelig var umuligt og strider mod de bevarede
historiske Kilder, idet hans ,Beviser* kun er løst Almuesnak uden al Støtte i Documenter,
medens Jordebøgerne tale et helt andet Sprog og nøiagtig angive Adkomsten. Hvad der
virkelig var et Misbrug af Donationen, var den Maade, hvorpaa Jordegodset bortleiedes, idet
formaaende Personer i Lenet, især de, der havde noget med Bestyrelsen af Godset at gjøre,
benyttede Anledningen til at erholde det forpagtet for lave Afgifter, saa det ikke afgav den
fornødne Sum til sin oprindelige Bestemmelse, og dette Forhold fandt Sted i mere end et
Aarhundrede.* Først 1809—10 begyndte man nærmere at undersøge Sagen, og 18. Marts
1815 udgik et Kongebrev, der i betydelig Grad forandrede Forholdet og stærkt nedsatte
Bøndernes Forpligtelser (mod Curatorernes Forslag), hvorved man tænkte sig, at Gaardene
skulde blive bedre dyrkede; dette skulde foreløbig gjælde i 30 Aar. Forordningen indeholdt
34 forskjellige Punkter, hvoriblandt Bestemmelser om, at de 5 Hovedgodser skulde bort-
forpagtes til den høistbydende, Afgiften skulde betales i Korn og ikke i Penge, Leierne skulde
sørge for Bygningernes Vedligeholdelse, Skovene maatte kun benyttes til Husbehov, Bønderne
fritoges, som nævnt, for det personlige Arbeide mod en forholdsvis liden Afgift i Korn, de
skulde forpligtes til aarlig at plante en Del Trær (hvilket vistnok ikke er skeet), forøvrigt
vare de Arvefæstere. Ved disse Bestemmelser vandt Gymnasiet betydelig i Indtægt, men
Bøndernes Stilling skal, trods de store Lettelser, ikke være bleven bedre, og det er mange
bitre Ord og haarde Beskyldninger, Holmberg udslynger i denne Anledning. Han vil, naar
de 30 Aar udløbe 1846, have Besiddelsesretten solgt til de daværende Beboere og deres
Børn, som han mener have større Ret til Godset end Gymnasiet (1 Han oplyser derhos,
at Bestemmelsen om Stipendiernes Uddeling til fattige Personer ikke overholdtes, og at de,
lige fra 1686, da Testamentet traadte i Kraft, uddeltes i Form af Penge istedenfor den paa-
budne Underholdning ved Gymnasiet, hvilket baade i økonomisk og moralsk Henseende
virkede uheldigt.* Senere have Forslag om Salg af Jorden til Fæsterne flere Gange været
gjorte men lige saa ofte (senest 1902) blevne afviste, dels som stridende mod Testamentets
udtrykkelige Forskrifter, dels som skadelige for Institutionen i Længden, idet Penge altid
tabe i Værdi, medens Jordegods i Regelen stiger i Pris gjennem Tiderne.” Det er imidlertid
ikke her Stedet til at behandle Stipendiefondets Historie; der skal kun henvises til en
Række Smaaskrifter angaaende Sagen, hvilke ere udkomne i Sverige i Tidernes Løb: Några
Ord om det ömkeliga tilståndet på Kongl. och Hvitfeldska Stipendiigodsen i Bohus Lån.
Med anledning af Tobias Linds motion i Bondeståndet, den 23 December 1847, till Riksens
Stånders behjertande, nedskrifna af Axel Em. Holmberg. Götheborg 1848. 8. — Bidrag till
Hvitfeldska Stipendii-Stiftelsens Historia under åldre tider. Inbjudningsskrift till Invigningen
af Göteborgs högre elementairlåroverks nya Lårohus den 23 Sept. 1862 af A. 0. Heurlin,
Låroverkets Rektor. Göteborg 1862. 4. (Medfulgte Låroverkets årsberåttelse 1863). —
Bidrag till Hvitfeldska Stipendii-Stiftelsens Historia under tiden från 1762 till 1814 af A.
O. Heurlin. (Medfulgte årsberåttelsen 1863). Göteborg 1863. 4. — Bidrag till Hvitfeldska
* Ved Curatorernes haarde og urimelige Instruction for Gymnasiebefalingsmanden, dat. 12. Juni 1767, for-
værredes Forholdene betydeligt. Den er trykt i A. E. Holmbergs , Några Ord om det ömkeliga tilståndet på
Kongl. och Hvitfeldska Stipendiigodsen" S. 11-28. Sedk:
? Se her G. Brusewitz’s Udg. (anden) af Holmbergs Bohuslåns Hist. och Beskrifning I S, 349—53,
* Nu (1904) foreligger alligevel kgl. Forslag om Salg af Bondegodset til Beboerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
