Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1643—45:
i Morbroderens Hus; han boede da paa sin Forlening Vernekloster, og her har Tønne
Huitfeldt sandsynligvis tilbragt nogle af sine Ungdomsaar.*
Da han var 18 Aar gammel, udbrød den saakaldte Hannibalsfeide, og allerede i 1644
blev han ansat som Fændrik ved Statholderens, Hannibal Sehesteds, Livregiment til Fods,
før han havde fyldt det 19de Aar; men sandsynligvis har han allerede dengang været stor
og stærk, da han, i alle Fald senere, var en Mand af over 3 Alens Høide og en tilsvarende
Førlighed. Regimentet, der regnedes til de Agershusiske, blev oprettet 1. Marts 1644 og
aftakkedes atter 14. Septbr. 1645, en Maanedstid efter Krigens Ophør. Tønne Huitfeldt har
altsaa vistnok fulgt Statholderen paa de Indfald i Sverige og øvrige Krigsforetagender, hvori
denne selv eller hans Regiment deltog under Krigen, der, som bekjendt, førtes med vexlende
Held og især mod Slutningen uheldig fra Norsk Side og endelig sluttede med Freden til
Brømsebro 13. August 1645, hvorved Jemteland og Herjedalen afstodes til Sverige. Oberst
ved Livregimentet var Henrik Bjelke, en Fætter i fjerde Led af Tønne Huitfeldt, der selv
stod ved Major Ditlev Brockdorffs Compagni af dette Regiment. Han har formodentlig
allerede været med paa Indfaldet i Sverige i Juni 1644, der først rettedes mod gamle Lødøse,
hvorefter fulgte Vennersborgs Indtagelse og det uheldige Tog til Götheborg, hvorimod dette
Regiment muligens ei var med ved Erobringen af Mora Skandse 19. Novbr. s. A. I Begyn-
delsen af Januar 1645 laa Regimentet ved Hovedkvarteret, Sillerød Prestegaard i Baahuslen,
og skulde da sendes mod Karlstad eller Aamaal; nogle Dage senere forefaldt en Træfning
mellem Henrik Bjelkes Afdeling og Olaf Stake, der blev slagen og maatte søge til Skovs;
senere sloges en Del Rytteri under Iver Bagge tilbage ved Aamaal, og kort derefter blev
Johan Wrangel med Uplands Regiment fordrevet ved Kjøbmannebro paa Dal, hvorpaa Tys-
lands Skandse erobredes efter 3 Timers Fægtning. Henrik Bjelke maatte derimod opgive
Beleiringen af Vennersborg, som han tre Gange forgjæves havde forsøgt at tage med Storm.
Fra 7. Juli til 22. Decbr. 1644 regnes Regimentet at have underholdt sig selv i Sverige.
I Slutningen af Januar 1645 beordredes det at gaa til Halden for at udhvile og recruteres,
hvilket nu høilig tiltrængtes, da Mandskabet næsten uophørligt i 3 Maaneder havde ligget
paa Marche i Kulde, Regn og Slud under aaben Himmel og paa besværlige Veie. Ved
Magnorbro, paa Halden, ved Baahus, Marstrand og i Vigen angives nu Regimentet under
Henrik Bjelkes Commando at være blevet liggende udover Vaaren (Major Brockdorffs Com-
pagni var ved Baahus), medens Statholderen opholdt sig i Danmark for at modtage Instruc-
tioner, hvor han selv udtalte om Krigsførelsen, at den var af for liden Betydning til at faa
nogen Virkning paa Grund af de ringe Stridskræfter, han raadede over. I Slutningen af
Mai vendte han med en Flaade tilbage til Norge og gjorde endnu engang et Indfald i Vester-
gøtland med ca. 9000 Mand, hvor han dog kun leverede nogle Smaatræfninger (Gullberg,
Mølndal og Skordal), indtog en Skandse og hindrede Lars Kagges Foretagender mod Baahus
Slot. Paa dette Indfald stod Livregimentet m. m. først under Oberst Henrik Bjelkes Com-
mando, men da han i Hannibal Sehesteds Fraværelse ogsaa havde øverste militaire og civile
Befaling paa Baahus Slot og i Lenet, commanderede senere Oberst Jørgen Reichwein disse
Tropper, der i Juli 1645 laa ved Mora Skandse i den Hensigt at gjenerobre den, efter at
den nogen Tid forud var overgivet af Capitain Thomas Leon. I Juli kom Capitain D.
Brochdorffs Compagni af Livregimentet igjen ind i Baahus Len fra Halden. Selv tillagde
Statholderen disse Foretagender ikke anden Betydning, end at de muligens kunde have nogen
Indflydelse paa Fredsbetingelserne. Imidlertid havde Svenskerne faaet betydelige Forstærk-
ninger, og Nordmændene trængtes derfor stadig tilbage og kunde under de i Begyndelsen
af August endnu altid forefaldende Smaatræfninger i det væsenlige kun holde sig defensive;
dog var en Træfning paa Hisingen 6. August heldig for de Norske Vaaben. Vel afsluttedes
! Se Norske Rigsregistranter VII og VIII, Reg., samt ovenfor S. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
