- Project Runeberg -  Efterretninger om Familjen Huitfeldt /
115

(1908) Author: Henrik Jørgen Huitfeldt-Kaas
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1659. 115

henved 2000 Mand commanderedes af Generallieutenant Jørgen Bjelke, Gouverneuren (eller
Lensherren) Tønne Huitfeldt og Oberst Fr. O. Budde samt Majorerne Johan Forbus og
Peder Olsen Nordmand, der Aaret forud havde erholdt denne Stilling ved Landfolket.
Efter en forgjæves Opfordring til Overgivelse om Morgenen og en Skjærmydsel mellem
Jørgen Bjelke med sit Rytteri og et Svensk Parti, der havde angrebet hans Feldtvagt paa
Rødsbjerget, og som blev slaaet tilbage, rykkede Svenskerne ved Middagstid 4. Februar
frem fra Lundestad, hvor sidste Nattekvarter havde været, og ordnede sig paa Isen. Den
paa Nordsiden af Elven værende Norske Styrke under Jørgen Bjelke maatte søge sin Til-
flugt bag Befæstningerne paa Sydsiden af samme (Bysiden) og trak sig langsomt over den
temmelig lange Bro efter at have stukket de paa Nordsiden liggende Bygninger i Brand for
at berøve Fienden Tilhold i eller bag disse. Svenskerne vare Nordmændene saa nær i
Hælene, at de allerede vare ved den midt paa Broen staaende Svingel eller Spanske Rytter,
da disse droge ind ad Portaabningen. Først da aabnede Nordmændene sin Ild, og et meget
betydeligt Mandefald paa Broen blev Følgen heraf, idet der stadig rykkede nye Folk efter i
den Tro, at de forreste vare trængte ind i Byen. Foruden døde og saarede faldt derfor
ogsaa mange friske Folk i Elven og druknede, og da Svenskerne endelig ved Mørkets Frem-
brud maatte trække sig tilbage uden at have kunnet forcere Indgangen til Byen, laa Broen
dækket med Lig, af hvilke kun de færreste kunde medtages; nogle, formentlig Officierer,
bleve nedlagte i Gerlof Nettelhorsts murede Gravsted i den nærliggende Bergs Kirke, andre
kastedes paa Ilden i Nordsidens brændende Bygninger, hvis Røg og Ild i høi Grad besværlig-
gjorde Tilbagetoget, og atter andre bleve stukne under Isen paa Elven. Fra Norsk Side
ansloges Svenskernes Tab lige indtil mellem 6 å 700 Mand," medens kun 14 Nordmænd
siges faldne, deriblandt Oberstlieutenant Otto Urne og en Capitainlieutenant; en Fændrik
blev fangen og Oberstlieutenant Christian Lemvig skudt ved Munden. Svenskerne havde
ogsaa længe med 3 Kanoner beskudt Halden fra Sauøen søndenfor Byen, uden at dette
gjorde nogen nævneværdig Skade, hvorfor de paa denne Kant posterede Folk snart droges
over til den anden Side ved Elven for at deltage i Kampen mod den her fremtrængende
Fiende, der forblev ved Nordsidens brændte Huse lige til Kl. 2 om Natten, da man trak
sig tilbage til Lundestad med Trudsel om snarlig Gjenkomst. Vel viste Svenskerne sig ud
paa Dagen 5. Februar igjen for Halden uden dog at gjøre noget nyt Angreb og droge den
7. Febr. igjen tilbage til sit eget Land, saa at ogsaa dette Anfald, ligesom det forrige, kun
stod paa en Dag og var ledsaget af samme Held for de Norske Forsvarere som hint, hvortil
meget bidrog det Tøveir, som ved Svenskernes Ankomst havde afløst den stærke Frost, der
i nogen Tid havde lagt en fuldstændig Isbro over alle Søer, Sunde og Elve og i høi Grad
lettet den angribende Hær Indfaldet i Landet.?

* Jørgen Bjelkes Angivelse i hans Selvbiografi (udg. af I. A. Fridericia) S. 135 af 16 å 1800 saarede maa
være overdreven, hvis den ikke blot er en Feilskrift for 6 å 800.

? Se J. S. Munch, Saga I S. 93—98. Schrøders Beskr. over Friderichshald S. 18—24. J. Rist, Friderichshalds
Ære-Krands i Dansk Museum 1782, S. 651—57. J. A. Frantzen, Gjenlyd af Dan. og Norske Søheltes og andre
Krigeres Tapperhed S.442–47. R. Nyerup, Efterretn. om K. Frederik III S. 225—27. Generallieutn. Jørgen Bjelkes
Selvbiografi (udg. af I. A. Fridericia) S. 133—35. N. Nicolaysen, Norske Magasin II S. 441—43. L. Holberg, Danne-
marks Riges Hist. III (3. Opl.) S. 413 f. Krag, Underretn. om Frederikshalds By S. 21—24. Af disse Kilder angiver
Schrøder (og efter ham Nyerup og Krag samt Topographisk Journal I 4. H.S. 22) rigtig, at Tønne Huitfeldt var
tilstede i Byen under Beleiringen, hvorimod Rist S. 648, Holberg S. 416 og Norske Mag. II S. 440 og 445 berette,
at han endnu var i Danmark, hvilken urigtige Angivelse formentlig er fremkommen derved, at Generaludfaldet
23. Aug. 1658 forvexles med Generalstormen 10.—11. Febr. 1659. Naar det endvidere i de sidstnævnte Kilder
hedder, at han kom hjem fra Danmark om Sommeren 1659, kan dette maaske forholde sig rigtigt under Forud-
sætning af, at han har været der igjen efter Beleiringen 1659, men dette er hidtil ikke bekjendt. I Modsætning
hertil lader en Beretning i et Manuskript i Univ. Bibl. (No. 537 in fol.) urigtigt Tønne Huitfeldt være nær-
værende allerede ved Anfaldet i 1658. Den i C. C. Gjørwells ,Den Svenska Mercurius* for Janr. 1757 S. 449

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 01:34:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/fhuitfeldt/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free