Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1660. 121
trække i Snorene og dels ved at arbeide med Pikerne og Krogene mente at kunne øde-
lægge, da det var opført af løse Stene; imidlertid skulde andre skyde. Samtlige Angribere
bare til Kjendetegn en Grankvist i Hatten; til sin egen Ulykke kom de i det tykke Veir
for nær under Skandsen, før de bemærkedes, saa at de dels selv kunde rammes i Hovedet
med Morgenstjerner, og dels kunde Snorene afskjæres med Leer. Endelig klarede ogsaa
Veiret op med en Vind, der drev dem Røgen fra de beleiredes Skud i Øinene, hvorfor de
til Slutning nødtes til efter en Times Forløb at retirere med et Tab, der angives til mellem
200 og 300 døde og saarede, blandt de første en Oberstlieutenant og en Major, der bleve
liggende paa Valpladsen. 66 kvæstede førtes til Id Prestegaard for at forbindes. Soldaterne
paa Halden fik et godt Bytte af Vaaben og Klæder, som de plyndrede." Svenskerne fik
denne Dag tre” af sine bedste Stykker ødelagte, nemlig 2 Tolvpundere og I Fireogtyve-
punder; den ene af de førstnævnte sprang under Beskydningen af Rolands Skandse, den
halve Kartove blev ødelagt ved et Skud fra Creetzensten. — Om Natten 14. Februar førte
Fienden sine Stykker bort igjen fra Brandtbjerget. Samme Dag vare de beleirede ude at
recognoscere paa den nordre Side af Risummyren og gjorde da blind Allarm for at mærke,
om der endnu var Kanoner paa Brandvagtbjerget, som dog ikke kunde fornemmes. Om
Natten indtog Fienden paanyt Brandtbjerget, og den følgende Dag (15. Febr.) kanoneredes
der atter derfra, dog blev det igjen forladt den paafølgende Morgen, og Fienden indtog det
nærmeste Bjerg nordenfor Creetzensten, næst ved Brandvagten; ikke desto mindre hedder
det i den samme Beretning, at der blev skudt med Kanoner fra Brandtbjerget hele Dagen
(den 16. Februar). Den svenske Brandvagt ved Knardal ødelagdes. Samme Dag gjorde
de Svenske en Marche ved Ous med 11 Faner Folk, der alle var klædte i graa Klæder og
Køllerter og sagdes at være Dalkarle, og truede med en større Storm paa Halden. — 17.
Februar skjød Fienden med alle sine Stykker fra Rødsbjerget indtil KI. 9 og holdt sig siden
stille denne Dag og den følgende (18. Februar).*
19. Februar blev der først kanoneret stærkt med 2 halve Kartover mod Capitain Michel
Tydsk’s Post og Creetzensten samt derhos gjort Mine til at bestorme Verkerne med 9 Com-
Pagnier, hvilket dog atter blev opgivet. Imidlertid indsendtes atter en Trompeter med Brev
om OQvergivelse, støttet til det falske Foregivende, at den forventede Hjælp var slagen og
fordreven af Svenskerne, men Svaret lød atter, at de vilde holde Stedet til det yderste, thi
Gud var den Hjælp, hvorpaa de stolede. Trompeteren spurgte endvidere, om man ikke
vilde give Brandskat af Tistedalens Sauger og Brug, som Kagge havde vurderet til 5000
Rdir., hvilken Sum dog tilsidst blev nedsat til 2000 Rålr. Major Peder Olsen Nordmand,
der var en af Eierne, mente, at selv om man gik ind herpaa, var det uvist, om Løftet blev
holdt; Borgerne kunde derfor heller anvende Pengene til at bygge paanyt. Trompeteren
svarede offentlig og udraabte, for at indgyde Menigmand Skræk, paa Gaderne, da han red
tilbage, at da saa mange gode Vilkaar vare afslaaede, maatte man nu vente en Generalstorm,
hvorunder ikke engang Barnet i Vuggen vilde blive skaanet.*
* Med Hensyn til Chronologien er her fulgt de ældste og tildels samtidige Kilder, som maa antages bedst under-
rettede, nemlig de 2 Relationer i J.S. Munchs ,,Saga* I S. 1063 og 112 samt Meddel. fra Norske Rigsarch. II S.266—71
og Schrøders Friderichshalds Beskr. S. 28. Beretningerne i Dansk Museum 1782 I S. 669 f. og N. Magasin II S. 451,
der i det væsentlige ere ens, synes at ombytte nogle af Begivenhederne for 13., 19. og 20. Februar, se nedenfor. At
Stormdagen var 13. Febr. fremgaar ogsaa ’af samtidige Svenske Kilder (Afskr. i Kildeskriftfondets Saml. No. 211).
* Den nævnte samtidige Svenske Beretning angiver, at en 4de kun var lidet brugelig.
* Til 17. Februar henfører Schrøder (Friderichshalds Beskr. S. 29) ovennævnte Udfald af Nordmændene, der
paa Knardal opbragte nogle Svenske Vagtmænd; disse berettede om en paatænkt Generalstorm den følgende
Nat, som Udfaldet menes at have hindret.
* Saaledes efter Rist i Dan. Museum 1782 S. 671 og N. Magasin II S. 451 f., hvorefter Stormen den 13.
Febr. beskrives som foregaaet 20. Febr. Det tør imidlertid uden Tvivl ansees for vist, at der ikke er gjort nogen
16 — Familien Huitfeldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
