Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 TØNNE HUITFELDT TIL THRONDSTAD. 1660.
Efter Svenskernes Bortmarche gjaldt det nu først og fremst, saavidt muligt, at bringe
den gamle Orden igjen tilveie i Byen og Lenet, hvormed Tønne Huitfeldt som Lensmand
selvfølgelig fik det væsentlige Arbeide, ogsaa da, naar de derom udstedte Kongebreve ere
rettede til Statholderen eller den commanderende General. — Den første Gang, Tønne
Huitfeldt er truffet optrædende efter Beleiringen, er forøvrigt 12. Marts 1660 (altsaa kun et
Par Uger derefter), idet han da fra Halden i Egenskab af H. Ms. Befalingsmand over Idde
og Marker Lene samt Krigscommissarius Søndenfjelds meddeler Peder Christophersen Duns,
Borger i Frederiksstad og sitzhaftig ved Halden (uden Tvivl en Farfader af Peder Col-
bjørnsens Hustru), Attest for, at han som Capitain over Borgerne og Strandsidderne har
forholdt sig dygtig og tilbørlig baade i Fægtningen ved Haldens Bro 1659 og paa det Parti,
som Oberst Brochdorff førte ind i Sverige samt endelig under Haldens Beleiring.*
Af Hensyn til Frederiksstads Defension vare Generalkrigscommissair Knud Schinkel
til Thom og Befalingsmanden over Idde og Marker Lene, Krigscommissairen i Smaalenene
Tønne Huitfeldt af Statholder Nils Trolle og Generallieutenant Jørgen Bjelke beskikkede til
Frederiksstad for at træffe Foranstaltninger i nævnte Øiemed, hvoriblandt Malning af Korn
og Bagning til Garnisonen. Da den nærmeste Mølle var ved Sarp eller Gammelbyen, kunde
i Feidetid Malningen let blive hindret af Fienden, og da ingen i Byen havde Raad til at
bygge en Mølle, træffe de 29. Mai 1660 en Aftale med den forrige Oberproviantmester
Christen Jensen, Indvaaner i Frederiksstad, om paa egen Bekostning at bygge en Mølle paa
vestre Side af Isegran i strideste Strøm mod i Feidetid kun at male til Militsens Fornødenhed,
om forlanges; men i Fredstid kan han ogsaa male for andre, dog at Garnisonen har For-
trinsret. Denne Mølle beholder han for sig og Arvinger, saalænge den holdes ved Magt,
nærmest Correcturfeil, samt den nysnævnte Meddel. fra N. Rigsarch. Dernæst følger Jørgen Bjelkes Beretning
af 29. Febr. 1660, ligeledes trykt i Saga I S. 100—105 efter det samtidige Originaltryk, og Fremstillingen i hans
Autobiografi, udg. af I. A. Fridericia, S. 146—65, hvilke ogsaa begge i det væsentlige ere rigtige, men som, til-
dels beroende paa andres Beretning, dog feile i enkelte Detailler, hvortil kommer, at den sidste er skrevet flere
Aar senere og i et bestemt apologetisk Øiemed, hvoraf der paa flere Steder sees Spor; navnlig er Svenskernes
Styrke vistnok gjennemgaaende for høit ansat. Schrøders Beskr. over Friderichshald har en i det væsenlige
correct men kortere Efterretning end Jonas Rist i Dansk Museum 1782 S. 646—80 (ogsaa særskilt trykt) og den
dermed i alt væsentligt overensstemmende Beretning, der er trykt i Nicolaysens N. Magasin Il S. 438—57,
hvilke vel lide af flere Feiltagelser, men dog, som nedskrevne paa Frederikshald, bringe en Del nye og vistnok
for største Delen rigtige Detailler. Saavel Schrøder som Rist, der skreve i første Fjerdedel af 18. Aarhundrede,
ere utvivlsomt i nogen Grad paavirkede af den Colbjørnsenske Familiekreds og fremhæve derfor maaske noget
ensidigt Peder Olsen Nordmands og Matthias Bjørns Fortjenester. Saavel J. A. Frantzens Fremstilling i Gjenlyd
af Dan. og Norske Krigeres Tapperhed S. 248—64 som den af Overlærer Borch i Liebleins Tidsskrift ,Norden*
III S. 247—58 meddelte Beretning ere kun Uddrag af Rist. Holberg i Dannemarks Riges Hist. III (3. Udg.)
S. 415—19 og i Dannemarks og Norges Beskr. S. 399—401 støtter sig udelukkende til Schrøder og Rist, og
det eneste, der hidrører fra ham selv, er Noten S. 416 angaaende hans Fader, hvem han dog ikke tillægger
nogen fremtrædende Rolle ved Halden men vel ved Throndhjem. R. Nyerups Efterretn. om K. Frid. III S.
227—34 kjender vistnok de ovennævnte og et Par Svenske Kilder, men henter sin Fremstilling omtrent ude-
lukkende fra Holberg, hvorfor han har dennes (og hans Forgjængeres) Feil i nogle Enkeltheder. Den versificerede
Beretning i N. Prahls K. Friderich Ill.s Hist. S. 118—20 hviler udelukkende paa Holberg. H. P. S. Krags
Underretn. om Frederiskshalds By S. 24—33 har af de ovennævnte Kilder kun benyttet Schrøders og Rists
Fremstillinger. Pufendorfs Carl Gustavs Hist. berører Beleiringen blot ganske korteligt, men har S. 601 et meget
godt Kart over Halden og nærmeste Omegn, hvilket dog neppe er fuldt samtidigt (Bogen udkom 1697). Ogsaa
Fryxell, Carlson m. fl. omtale disse Begivenheder i al Korthed. Et Manuscript i Univ. Bibl. (No. 537 in fol.)
har neppe nogen særskilt Betydning; det synes i det væsentlige at hvile paa Schrøders og Rists Beretninger og
at være nedskrevet efter Hukommelsen. Kun i et Punkt, som ovenfor omtales, har det en, i alle Fald tilsyne-
ladende, original Beretning, der dog neppe er synderlig paalidelig. De fra Lars Kagges Personalier hentede
Efterretninger, som A. Å. v. Stiernman meddeler i C. C. Gjørwells ,Den Swenska Mercurius* for Januar 1757
S. 450 ff., stemme i alt væsentligt med de Norske Beretninger, men ere kun meget mere kortfattede.
N. Rigsarchiv, Personalia No. 30, Colbjørnsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
