Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De Aar, som nu fulgte, vare de trangeste i
Ilia Fibigers Liv. Det er dem, Vennen og
Fætteren Johannes Fibiger hentyder til i Talen ved
hendes Jordefærd, naar han siger: »Jeg har set
hende, da det dybeste Tungsind havde lagt sig
over hendes Ungdoms Dage, sidde Nætterne
igennem, uafladelig drejende Tankernes Hjul,
uden at finde Meningen i sine Tanker, sidde de
lange Timer om Dagen, mat stirrende ind i Ilden,
uden at kunne finde Maalet for sit Liv, indtil
endelig ved Guds Hjælp alt samlede sig for
hende i den Tanke, at hendes Liv var tabt, om
hun ikke greb til at handle, til at gøre Gerninger,
som vare store og mægtige nok til at holde hende
oppe, siden den indre Fred var borte.«
Hvad der i saadanne Timer er gaaet igennem
hendes Sjæl, derom taler den lille Digtkreds
»Stemninger« i det efter hendes Død udgivne
Bind Digte, og ikke mindst følgende Brudstykke
af et utrykt Digt, dateret den 23de Juli 1851:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
