Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EGET HJEM I KØBENHAVN.
61
>0 Gud, du, som har lovet
alle Bedrøvede Trøst,
lad mig det trætte Hoved
hælde op til dit Bryst.
Lad det forgrædte Øje
mig skjule i din Haand,
tag du min Sorg og Møje
og bind mig med Lydigheds Baand.
Vilje saa lidt jeg kender,
Raad ret aldrig jeg veed.
Led mig med dine Hænder,
giv mig Lydigheds Fred.
Herre, mit voldsomme Hjerte
— aldrig paa Jorden forstaaet —
søger til dig i sin Smerte,
lad det ej blive forsmaaet.
Ja, som den usleste Tigger
kommer jeg, Gud, til din Dør;
Sorgen om Hjertet mig ligger,
Verden har opfødt den før.»
Efter at have tilbragt Sommeren i Faderens
og Stifmoderens Hjem paa Frederiksberg lejede
Ilia i Efteraaret 1849 et Kvistværelse paa
Vesterbro, hvor hun boede ene og, støttet af Faderen,
ernærede sig ved at undervise Smaapiger og ved
Haandarbejde. Her var det, at hun, der aldrig
havde drømt om at blive Forfatterinde, pludselig
følte Digtertrangen vaagne i sig. Hun fortæller
derom i et Brev til Broderen Axel fra September 1851:
»— — — Jeg skriver, omtrent som man
slider Fløjl af Armod, fordi jeg Ingen har at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
