Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TILBAGE TIL KØBENHAVN.
71
–-Du kan tro, jeg er træt. Man kan
somme Tider være saa underlig til Mode som et
affloreret Blomsterblad, der drysser ned fra et
Træ.«
I Sommeren 1853 brød Koleraepidemien
ud i København. Ilia havde just paa den Tid,
efter Tilbagekomsten fra Flensborg, faaet sig
indrettet i et Kvistværelse i Kannikestræde og
skaffet sig Arbejde, hovedsagelig Maling for
Terracottafabrikken. Der var i denne Tid en
saa forunderlig Glæde over hende, at hun næsten
skammede sig, fordi hun følte sig saa tryg og
glad, medens der var Sorg og Ængstelse i saa
mange Hjem. Men saa trøstede hun sig igen
med, at det dog ikke var hende, der var Skyld
i Koleraen. Broderen i Randers, der var
bekymret over at vide hende saa alene i den
pestbefængte By, sendte hende Rejsepenge med
indtrængende Anmodning om strax at komme
derover i et længere Besøg; men hun vilde ikke.
»Vær dog endelig ikke bekymret for mig,«
skriver hun midt i Juli. »Jeg har med min bedste
Vilje ikke kunnet føie Spor af Angst for Kolera,
før Fru Werlauff kom op i Morges og med et
forstyrret Ansigt sagde: »Veed De, hvem der er
død i Nat?« Da følte jeg vel, at der kunde
nævnes Navne, som det vilde gaa mig dybt til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
