Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
PAA KOLERAHOSPITALET.
og tager saa ud som Lærerinde. Naar jeg ingen
anden Udvej har, veed jeg, at det skal saa være.
Senere hen faar jeg muligvis Penge paa
anden Maade. Dog er dette saa ubestemt, at
jeg ikke nærmere vil omtale det*). Du ser, jeg
gør ogsaa, hvad jeg kan, for at sikre mig. Men
naar jeg har gjort det, er jeg rolig. Hvad der
er bedst for mig: at faa eller ikke faa det, man
kalder det Nødvendige, veed jeg ikke. Det vil
vise sig; det, som sker, er det bedste.«
Den 22de Juli sendte Ilia en kort Billet til
Broderen, der ender saaledes: »Skulde jeg dø af
Kolera — hvad jeg ikke tror — saa husk paa,
at du aldrig, det jeg veed, har gjort mig imod,
og at jeg ikke har ment det mindste med det,
naar jeg kan have gjort dig imod.«
Da derefter ingen af hendes Slægtninge og
Venner i nogen Tid havde set eller hørt noget
til hende, medens det samtidig rygtedes, at en
Dame havde meldt sig til frivillig Sygepleje paa
Almindeligt Hospital, laa det nær at antage, at
disse to Kendsgerninger hang sammen, hvilket
ogsaa viste sig at være Tilfældet. Axel Fibiger
skrev strax til Pastor Blædel, som forrettede
Sjælesorgen ved dette Hospital, og bad ham om
nærmere Oplysninger. Af Pastor Blædels Svar,
*) Sigter til hendes Forfatterskab. Sidst i 1853 udkom
hendes første Bog, »Fortællinger for Børn, som kunne
læse paa egen Haand.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
