Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79 PAA KOLERAHOSPITALET.
Gange, men havde næppe gaaet over det lille
Gulv, før jeg fandt det raadeligst at lægge mig
igen, mens jeg endnu kunde gøre det paa en
god Maade. Men i Dag vil jeg op; thi endnu
ligger jeg. Du kan tro, det piner mig at ligge
her og gøre Ulejlighed, da jeg dog er kommen
for at gøre Nytte. Alle Mennesker her ere saa
rare imod mig. Allerede inden jeg blev syg,
skammede jeg mig usigeligt, fordi den Smule
Nytte, jeg kunde gøre, stod i intet Forhold
hertil ; og nu er det rent galt. Jeg vilde saa gerne,
saa gerne være rask netop nu. Jeg er nærved
at græde, naar jeg tænker paa, hvor mat jeg er.
Men det kan jo ikke hjælpe.
Pastor Blædel har været her et Par Gan^e.
Det er en hjertens fortræffelig Mand, men religiøs
Partimand. Jeg er saa gruelig angst for, at han
skal tale om Barnedaaben. Jeg veed intet
stærkere Udtryk, end at jeg er endnu mere bange
for Barnedaaben end for Konventets Salmebog,
eller Salmesangen i det Hele. Jeg tror nok, jeg
paaskønner ham, om han end ikke ganske er
efter min Natur. Han er mig ikke kritisk nok.
To Slags Mennesker har jeg den mest
ubegrænsede — og altsaa lige store — Respekt for: de
aldeles kritiske og de aldeles enfoldige.
Det er rigtignok et daarligt Brev, især som
Svar paa dit. Men jeg byder, hvad Huset
formaar, og af Almindeligheden kan man ikke fordre
meget. — — — Sygdommen tager, Gud være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
