Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF BREVE.
97
til at tænke paa alle dem, der ikke have eet Savn,
men hvis Liv er Savn, dem, der staa ensomme
og fattige og forladter Hvor tilranende, hvor
haardhjertet maatte man ikke blive i sine egne
Øjne! Hvor skulde man finde Samvittighedsfred,
før man fik bortgivet, hvad som bortgiveligt,
bortkastet, hvad som bortkasteligt var, for lidt at
udjævne den uhyre Forskel? Gjorde man ikke
dette — og jeg gjorde det sikkert ikke — saa
vilde der kanske blandt tusinde af disse
Forsmaaede, disse Udenforstaaende, være ni Hundrede
og flere, som stod højt over mig, alene derved,
at de ikke misundte mig de Goder, som jeg,
misundelig, beholdt og glædede mig ved.
Thi Mangel paa Sympathi er den ufødte
Misundelse.
Ser du, saaledes snakker jeg godt for mig
selv og forvisser mig fuldkomment om, at alt er
bedst, som det er. At sige, naar jeg er i det
Humør. Og dertil kommer, at naar jeg nu
havde Livets Lykke og huslig Herlighed, saa
kunde jeg intet have af, hvad jeg nu har. Men
vilde jeg da rive »Et Skoveventyr« *) itu, brænde
»Hagbart og Signe« og sprede mine Eventyr
for Vinden, naar jeg derved igen kunde blive
sytten Aar og gennemleve Livet i Lykkens
Herlighed? Nej, jeg vilde ikke. Alt er jo dog kun
*) En større dramatisk Digtning, som henligger i
Manuskript.
Ilia Fibiger. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
