Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
UDDRAG AF BREVE.
Forfængelighed. Naar man for evigt har lukket
sine Øjne — enten man fik den sidste Drik af
en Guldskaal eller et Lerskaar — det er ligemeget.
Naar man er gaaet »did hen, hvorfra man aldrig
vender tilbage« — enten en kærlig Familie eller
et enkelt ligegyldigt Menneske staar ved det
afsjælede Støv — det er ligemeget. Og om man
har efterladt sig sex halvsyede Særke eller
dobbelt saa mange Digte, der fremkom med
samme Tilblivelsens Sandhed, med samme
Tilværelsens Ret som Blomsten paa Marken — ak,
det er jo ligemeget! Men lad det dog staa, og
lad dermed Regnskabet være sluttet.
–— Mathilde har foræret mig nogle
søde Krokus, som jeg har staaende her paa
Bordet. Kakkelovnen knitrer dovent, og
Jernstængerne smaasnakke med hinanden udenfor mit
Vindue, halv kede af, at det ikke vil blæse bedre
op. Eller kanske de tale i Søvne*). Jeg tror det
næsten. Luften er taaget, og Gaarden vaad, kort
sagt, alt er omtrent ved det Gamle. Jeg vilde
ønske, I boede her i Byen. Skønt det sagtens
ikke vilde nytte til noget. Jeg kan dog ikke faa
Tid til Venskab eller Frændskab.«
*) Dette, ligesom de fleste af Brevene fra denne Tid, er
skrevet om Natten i Tiden, mellem hendes Runder paa
Hospitalsstuerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
