Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 14 HJEMMET PAA ØSTERFÆLLED.
En Kurv, der viste sig at indeholde et spædt
Pigebarn, blev en Dag afgiven ved Døren hos et
aldrende Ægtepar af den dannede Klasse, som
atter afleverede den med Indhold til Politiet, der
forgæves eftersporede Afsenderen. Da Ilia
Fibiger hørte derom, tilbød hun strax at antage
sig den Lille.
Hun, som i otte Aar ikke havde sat sin Fod
i Kirken, vilde selv holde dette Barn over Daaben,
i hvilken Anledning der vexledes nogle Breve
mellem hende og Fætteren Johannes Fibiger, der
dengang var Præst ved Garnisonskirken i
København, og som naturligvis ikke delte hendes Op
fattelse af det Kirkelige.
Hvad der var det egentlige Stridspunkt
imellem dem, mindes han ikke længer, og det
fremgaar ikke klart af hendes Breve. I hvert
Fald har det ikke været af den Betydenhed, som
Heftigheden af hendes Udbrud lader formode,
eftersom han slutteligen uden Betænkning føjede
sig efter hendes Ønske. I et af Brevene skinner
det tydeligt frem, at den egentlige Grund til
hendes ophidsede Stemning var en hemmelig
Angst for, at det skulde vise sig, at Barnet alt
var døbt, saa hun ikke kunde faa det givet Navn.
Efterfølgende Brudstykker af Brevene fremdrages
kun, fordi de aabenbarer Sider af hendes Væsen,
som det ellers vilde være vanskeligt at belyse.
Store Fejl og Mangler i Karakteren havde
Ilia Fibiger ikke. Men hendes Liv var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
