Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 14 HJEMMET PAA ØSTERFÆLLED.
mig; det var, hvad jeg kalder mine
Udenomsevner. Og det grusomme Tryk, hvorunder jeg
levede, gjorde, at de brød frem paa en vulkansk,
uordentlig Maade. Jeg var der ikke, og det
Jeg, som ikke var der, tænkte ikke paa noget
Du. Forstaar du mig ikke nok? Har jeg i den
Periode skrevet noget, som kunde krænke dig,
som blot kunde synes uskaansomt fremsat, saa
tilregn mig det ikke. Nu, da jeg er til Stede,
beder jeg dig inderligt om Forladelse derfor.«
Men med Aaret 1863 vare hendes Kræfter
udtømte, og den Tilstand, hun her har skildret,
har hun vist næsten til Stadighed lidt under i
sine sidste Leveaar. Den Sorgens Tid, der nu
oprandt for Landet, gik hende ogsaa dybt til
Hjerte og øgede hendes, den Udslidtes, Byrde
til Overmaal.
Fra denne Tid er disse Breve.
Til Etatsraadinde Collin.
den 23de April 1864.
»Jeg vidste nok, at jeg til Dem kunde skrive,
hvordan det end var; men det er saa underligt i
disse grusomme Tider at gaa og være syg af
ingenting — nervøst! — Dog forsikrer jeg Dem,
at jeg har lidt Helvedes Kvaler, og i Dag er det
ikke meget bedre. Jeg laa en Dag ude i Køkkenet
og kæmpede med en Besvimelse, der ikke kom
videre, end til at jeg tabte Bevidstheden, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
