Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
SLUTNING.
Aar i Forvejen — jeg vaagnede op af en
forunderlig Drøm og tænkte: Skulde man ikke
sværge paa, naar man hørte det fortælle, at den,
der drømte saaledes, var født til Digter? Men
aldrig kom det i mine Tanker at betragte det
anderledes end som en aparte Tilfældighed. Og
heri ser jeg min Retfærdiggørelse. Hvad jeg er,
eller ikke er, — jeg har ikke selv valgt. Jeg
føler mig ikke beskæmmet, lige saa lidt som jeg
føler mig stolt, thi jeg tror kun at have gjort,
hvad der blev mig budt. Hvorledes jeg har
gjort det, det er min Sag; hvad det er,
hvad Plads det anvises i Verden, angaar
ikke mig. I verdslig Henseende veed jeg kun,
at jeg er ganske, ganske retløs. Det har jeg
lært, det har jeg følt, og jeg nøjes villigt dermed.
Thi megen Løn har jeg faaet forud. Arbejdet
selv er Løn, og den Fred og Klarhed, der følger
med slig stille Beskæftigelse. Noget Maal har
det aldrig været mig, det vigtigste i Verden har
det aldrig været mig.«
I store Træk tegner hun sig selv i disse
Linjer: hendes tit næsten til Afsind grænsende
Selvfølelse, hendes inderlig følte Ydmyghed,
hendes dybe Tungsind, den Lidenskabelighed,
der dirrer igennem hendes Stil, den, der lyste
ud af hendes Øjnes Glød, ulmede bag hendes
afdæmpede, beherskede Væsen, klang igennem
Stemmens dybe, bløde Tonefald, igennem hendes
sagte, nervøse Latter, naar ikke Sansen for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
