Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning. Kritisk oversyn og sammenlignende værdsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
Stundom er rigtignok stoffet en har at gjøre med magert nok.
Resultatet av studiet kan bli det, at en maa erkjende, det er utrolig med hvor
litet metodisk tænkning et folk kan berge sig gjennem tilværelsen. Men
ogsaa denne negative sandhet gir os, ved dypere syn, en gavnlig lærdom
om historiens filosofi og — om filosofiens historie.
Med tanker som disse har nærværende forfatter vendt sig til studiet
av filosofien i de nordiske land1. Man taler om en skandinavisk filosofi;
det er filosofien i Sverige og Finland, Danmark og Norge.
Det naturlige slegtskap og de nære gjensidige forbindelser mellem
folkene fortæller os endnu ikke noget om at de enkelte riker samfølges i
sin teoretiske eksistens. Det kan leve mange ulike liv i samme akvarium.
Naboskap og historisk-politisk paralellitet mellem folkene beviser ikke noget
om den filosofi som har fundet hjemsted hos dem. Det virkelige forhold
er da ogsaa det, at veiene her skiller sig sterkt fra hverandre. De
nordiske folk er forskjellige i henseende til i) aanden og arten i deres
filosofi 2) de kilder deres filosofiske tænkning er flytt ut fra og 3) den
virkning som denne tænkning har øvet paa hjemmefolket. I Norge er, like
til den senere tid, litet at spore av en mere alsidig indflydelse fra
utenlandsk tænkning paa det filosofiske liv, i Finland slog de avgjørende
fremskridt inden den filosofiske granskning snart an, i Danmark har kontakten
med det utenlandske tankeliv været meget betydningsfuld og resultert i
en sterk og frugtbar produktion; i Sverige har man for størstedelen
bygget videre paa det grundlag som blev skapt av karakteristiske
tænker-personligheter inden eget land, mens nu paa det senere sterke brytninger
mellem gammelt og’ nyt vidner om hvad klokken er slagen. Den
betyd-ning’filosofien har eller har hat for det nationale aandsliv hos det enkelte
folk, er det naturlig vanskelig at faa ind under en karakteristik. Men det
blir en naturlig metode at ta utgangspunkt i forholdene ved akademierne.
Den aandskultur som skapes ved lærdomssæter, siver ut til folkesjælen ad
mange aapne eller skjulte kanaler. En metodisk undervisning rækker i
sine virkninger længere end til de nærmeste tilhørere. Naar man vander
et blomsterbed, saa tar ogsaa grønsværet utenom bedet til at friskne2.
1 For den danske og norske filosofis vedkommende kunde jeg for en væsentlig del holde
mig til tidligere studier jeg hadde gjort; bl. a. sammenfattet i en fremstilling for Ueberweg-
Oesterreichs Grundriss der Geschichte der Philosophie. 4. Teil, 11. Auflage. For
Sveriges og Finlands vedkommende stod jeg overfor en ny opgave. Jeg har tat denne
del av arbeidet op først og begynder da ogsaa i fremstillingen med disse to land.
3 Det kan være oplysende i denne forbindelse at merke sig den akademiske ungdoms
forhold til filosofi som studiefag i de forskjellige laud. I Norge og i Danmark bygger
forberedelse i filosofi saa at si bro mellem undervisningen paa de høiere skoler og
studeringer ved universitetet. Den unge maa efter at ha bestaat examen artium
underkaste sig en prøve i filosofi, inden han — eller hun — blir tilstedt til andre universi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
