Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning. Kritisk oversyn og sammenlignende værdsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
Det lægger et moment av storhet i tænkningen hos et folk, dette at være
sig bevisst gjennem sine mænd at ha utrettet noget saadant. Denne
universalisme i de ytterste maal er noget som aldrig kan falde utenfor
filosofens horisont. Tænkning har et hemmelig ærend til fjern som til nær,
likesom lyset bølger frem til de ytterste stationer i æterrummet. Og
tankene hos menneskene stævner, stort set, til de samme maal, likesom deres
fysiske syn søker mot samme himmelhvælv.
I dette punkt staar de nordiske folk noksaa ulikt. I Sverige synes
det — naar man ser bort fra personligheter som E. G. Geijer og V.
Rydberg, samt fra visse fremskredne sansefysiologer og psykologer — som
om et nærmere forhold til filosofien ikke har været særlig karakteristisk
for dem som har frembragt specielle ydelser av rang inden nationens
videnskabelige og almindelige aandelige liv. Saaledes i hvert fald i den nyere
tid. Saken stod anderledes i Linnés og Svedenborgs dager (begge fra
tiden før 1780). Ikke sjelden spores i Sverige en bøining av filosofien
i retning av det æstetiske. Det er i landets filosofihistorie en
paafaldende hyppig forbindelse mellem tænkning og digtning. Ellers er ikke
under denne synsvinkel meget at melde fra Sverige. Derimot synes i
dette punkt Danmark sammenligningsvis at fortjene særskilt
opmerk-somhet. Det danske aandsliv har tidlig og støtt været karakterisert av
kritisk opfatning. Og det hænger sikkert sammen med at det danske folk
til enhver tid har været meget bra filosofisk orientert. Især fra tysk, men
ogsaa fra engelsk og fransk hold har det mottat impulser. Det aandelige
veir fra utenverdenen har blaast uten hinder henover et aapent land. Den
danske tænkning har til ingen tid været lænket til golde spekulationer.
Den blev paa tidens høide, og hos de aandelige høvdinger eller framifraa
mænd inden folket kan vi stændig iagtta en megetsigende føling med den
fremskridende filosofiske tænkning i samtiden. Det slaar til om vi tænker
paa dets kritikere, filologer, læger, jurister o. a., en Ludvig Holberg, J. L.
Heiberg, Søren Kierkegaard, H. C. Ørsted, A. S. Ørsted, Fr. Dreier, C.
Lange, F. G. Howitz, G. Brandes.
Men spørsmaalet om realværdien i de filosofiske ydelser gaar, som
allerede antydet, videre end til dette punkt. Det stanser ikke ved den
indenrikske tankeomsætning. Har nogen filosofisk hjerne i Skandinavien
undfanget tanker, fremlagt studier av saadan art at de hævder sig som
original og frugtbar for den tænkende og granskendé menneskehet i det
hele? Naar man slaar op verdensalbumet for filosofiske tænkere,
psykologiske, filosofihistoriske granskere, møter os da noget nordisk ansigt? Det
maa svares ja. Somme av de nulevende skandinaver yder sit til det
videnskabelige fællesarbeide, saa deres studier naar frem til et verdens-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
