Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 1. Ældste utvikling av den eiendommelig svenske tænkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I9i8. NO. I.
FILOSOFIEN I NORDEN.
9
skjellige spekulative hovedemner for den søkende menneskeaand blir
arbeidet ind i en ideal helhetsanskuelse. Som de store bannerførere for den
filosofiske diskussion i Europa gjaldt Locke og Kant. Locke som den der
engang for alle hadde gjennemført princippet om at søke til erfaringen som
kilde til al kundskap; Kant — opfattet i sammenhæng med forgjængerne
Leibniz, Wolff og med sine romantiske efterfølgere — som repræsentant
for tysk idealisme. Baade Locke og Kant har tilhængere blandt svenske
filosofer. Leopold, † 1829, er talsmand for Locke’ske tænkemetoder, og
Boethius, † 1810, har med varme foredrat filosofiske grundtanker hos Kant.
Men begge disse svenske filosofer har i væsentlige punkter forholdt sig
selvstændig til den autoritet de principielt anerkjendte, og i hovedsaken
har deres landsmænd slaat ind paa en tænkning som hverken gir Locke eller
Kant medhold. Locke hadde baade gjennem sine liberale tanker og
gjennem den historie som hans filosofi fik, kommet i nær forbindelse med
revolutionære strømninger. Maatte allerede dette gjøre ham mindre
tiltrækkende for den toneangivende akademiske betragtning, saa kom han
med sin empirisme i direkte motsætning til grundtendensen i den svenske
filosofi. Denne er at kalde for en høispændt idealisme. Dette
karakteristiske ved den nationale aandsretning er saa utpræget at det blev
bestemmende for den typiske opfatning av Kant. Man fandt at erfaringen blev
tilkjendt for stor rolle i Kants filosofi. For svensk spekulation var Locke’sk
tænkning og Kantianisme nærpaa det samme. Derfor er det naar de
svenske filosofer fremstiller disse motstandere, hos flere en hang til at la
det principielle syn hos begge gjælde for naiv realisme — noget som
naturlig er helt at miskjende det idéhistoriske forhold.
I det foregaaende har det været tale om den eiendommelig svenske
spekulation som noget kjendt. Men det staar endnu tilbake at tegne dens
historiske fremkomst i et par drag. Ophavet til den kan man regne fra
Thomas Thorilds virksomhet, † 1808 som professor i Greifswald. En
smuk monografi over ham er utgit av A. Karitz, docent i filosofi i Lund:
Tankelinier hos Thorild, Lunds univ. årsskrift N. F. Afd. 1 bd. g, nr. 5
1913. Sammenlign fremdeles Albert Nilsson: Thomas Thorild i G. Grans
tidsskrift »Edda« hefte 3, s. 41, 1918. Hans filosofi, som efter sit
kund-skapsteoretiske grundlag er i nær slegt med tænkningen hos Leibniz, gik
egentlig ut paa en følelsesfuld stemning overfor naturen, hvorved enhver
analyse — slik som Kant og Schelling forsøker den — maatte føles
fremmed. Her har vi allerede et tilsprang til en filosofisk
verdenskon-struktion i stor stil; tilværelsen blir sammenfattet til et idealt helhetsbillede;
bare har Thorild endnu ikke opfattet sanse- og idéverdenen som to skilte
systemer. Den egentlige far til Sveriges eiendommelig idealistiske filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
