Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 1. Ældste utvikling av den eiendommelig svenske tænkning - 2. Chr. J. Boström
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
større følge i sit land. I denne brytning mellem to tankesystemer, som
hver for sig vilde gaa og gjælde for den absolute filosofi (resp. filosofien
om det absolute), gik det svenske av med seiren, noget Sverige forøvrig
har grund til at lykønske sig med, og noget som fremfor alt logisk var git
paa forhaand. Saken er, at begge systemer hviler paa uholdbart grundlag.
Men mens hegelianismen ut fra sine aprioriske forutsætninger ikke kan
ha noget principielt at anke paa de uvidenskabelige spekulationer inden
bostrømianismen, kunde bostrømianerne uten møie vise paa svakheter i den
dialektiske virkelighetskonstruktion hos hegelianerne1.
2. Chr. J. Boström.
Det som var tænkt og samlet av synspunkter i det filosoferende
Sverige, er historisk at regne som forarbeider for den store filosof som skapte
et fast system av det hele, Chr. J. Boström, 1797 — 1866, prof. i Upsala.
Efter ham bærer den idealistiske retning i Sverige med rette navn av
bostrømianisme.
Boström har paa en maate været for den teoretiske opdragelse i
Sverige hvad Kant var for Tyskland, August Comte for Frankrike, Herbert
Spencer for England. Som akademisk skikkelse fylder han godt ut den
ramme historien har git ham. Hans mundtlige undervisning bar præget
av en sterk personlighet. (Det var fortrinsvis gjennem den han virket,
ikke saa meget gjennem trykte arbeider.) Hans faste, klare, enkle maate
at gjennemtænke sit system paa indgyder agtelse. Han er en aand med
uvanlige dimensioner. Mange, endog store lærere i filosofien er ikke fri
for at fare flygtig henover omraader som de strengt set kunde ventes at
ha arbeidet paa med større grundighet. Man maa ikke gaa for strengt i
rette med Kant i filosofiens historie, ikke kræve noget dyptgaaende
kjend-skap til naturvidenskapen hos Hume, eller til psykologien hos Comte.
Boström gir sig neppe nogen blottelse paa den maate. Som regel merker man,
der han har færdets med sin tanke, at han har søkt at trænge tilbunds i
emnet. Hovedvegten ligger hos ham paa metafysikken og retsfilosofien.
Men hans filosofihistoriske utsyn vidner baade om originalitet i opfatningen
og er mange ganger rene mønstre av idéhistorisk karakteristik.
Sjælelæren er ikke den sterkeste side av hans filosofi; men hans psykologi er
dog meget mere værd end den samtidige hegelske i Norge2.
1 Rammende kritik over hegelianismen hos R. Geijer i en avhandling i Lunds univ.
årsskrift bd. 18, 1883: Hegelianismen och positivismen.
2 I B.s psykologi, som er godt komponert, blir særlig overgangene fra det
sanseligelementære til høiere former for bevisstheten skildret med fint blik. Av enkeltheter for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
