Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 3. Bostrømianismen; dens ældste fase
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
Med al honnør for den spekulative kraft i systemet kan man ikke si
at bostrømianismen har været gunstig for det aandelige fremskridt. Denne
filosofi er ikke rundet ut av de levende kræfter i den videnskabelige
samtid. Det system Boström bygget op, kunde for den saks skyld, ifølge
sit anlæg, godt være opstaat i hjernen hos en som hadde gaat og hørt
Plotin. Hele det avsnit i tænkningens og videnskapens historie som
repræsenteres av navne som Descartes, Hobbes, Locke, Hume, kunde været
borte — det skulde ikke merkes synderlig paa Boströmsfilosofien.
Og som retningen gjorde kun karrig bruk av den videnskabelige
vinding som alt var gjort, saaledes hadde den vanskelig for at assimilere
med egne principper de nyerobringer som kom. Evolutionismen betydde
for bostrømianerne bare en miskjending av den filosofiske kundskapsopgave;
positivismen var et system av principielle vildfarelser; og den
eksperimentelle psykologi kom ikke filosofien ved. Bevisstheten maatte granskes
efter andre metoder end dem erfaringen byr paa. Men den fyrste som
bare søker omgang med hoffets mænd, faar ikke synderlig greie paa det
som virkelig rører sig i hans folks midte; paa samme maate er det farlig
for en filosof at laase sig inde i selskap med bare sine egne kategorier,
istedetfor at lægge øret til for tonerne fra livet og tiden. Det ender med
den rene aandelige forkapsling. Denne fare blev følt. Elever av skolen,
C. Y. Sahlin og andre, har søkt at redde stillingen ved at modificere den
bostrømske lære til bestemte sider. Man har skjelnet mellem det egentlige
system og fænomenologien, som blev behandlet i en propædeutik til
systemet. Paa den maaten skaffet man sig plads for et visst hensyn ogsaa
til empiriske data. Det kunde synes som om ikke litet var vundet med
det. I virkeligheten er det begyndelsen til selvopløsningen. Her gjælder
ordet: Sit ut est, aut non sit. Et mottræk av denne art gjør hverken at
systemet blir styrket, eller at man faar magt over motbøren. For systemet
har alene nogen eksistensret saalænge det lar sig gjennemføre rent, og
de problemer som reises fra motstandernes leir, kan bare da bli
fyldest-gjørende løst, naar de blir behandlet efter immanente værdier, ikke naar
de nedsættes til biprodukter ved en tænkning som efter sit væsen er
orientert helt anderledes.
Særlig grund til kritik fik man da mesteren var borte, og hans talrike
tilhængere tok til at befæste stillingene. En død mand er det ikke altid
let at flytte. Hans lærdommer faar karakteren av mindesmerker, som kan
staa og kaste skygger over tankeverdenen. Hvad for tankemisgrep Kant
har gjort, det har man egentlig først faat sande i nyere tid, da
nykantia-nismen har ophøiet hans feilsyn til skolevisdom. Man gaar neppe feil, naar
man mener at aanden i Boströms skole har gjort fremskridtsarbeidet i
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
