Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
sjælslivet som hører ind under følelsen, affekterne. Det egentlige
standpunkt hos den engelske filosof er efter Th.s opfatning materialisme.
Thyrén er senere gaat over til retsvidenskapen og har her fundet et
nyt felt for sit filosofiske arbeide med problemer, dem han søker at løse
i avgjort moderne liberal aand og med sterkt øie for de principielle
brytninger i tiden. Særlig kommer et par skrifter i betragtning. I
Straff-rättens allmänna grunder 1907 gir han i veltalende ord en skildring av
de historiske og principielle synspunkter under kampen mellem
samfunds-viljen og den samfundsfarlige individualvilje; under drøftningen av brødens
objektivering røber han (se s. 57 ff.) en sterk forstaaelse av at straffen
som reaktionsmiddel fra samfundets side ikke kan være rettet mot en
viljesfarlighet overhodet, men alene mot en med et bestemt forhold til en
misgjerning som fuldbyrdes. Lovgiveren bør være varsom med den bruk
han gjør av straffen som et medikament mot samfundsfaren.
Gjengjælds-tanken, saa utilstrækkelig den i det store og hele er som moralteoretisk
straffegrundlag, har dog her et tilfælde da den endnu svarer til
retsbevisst-heten hos nutidsmennesket. Ogsaa paa somme andre punkter øiner Th.
i dette princip noget retledende for lovgiveren (sammenlign den forberedte
forbrydelse). Utredningen hos Th. fører frem flere helt igjennem
moderniserte synspunkter om straffeformaal og straffeformer. Saaledes tanken
om at proportionalisere bøterne; at strafarbeidet snarere skulde være et
middel til at øke end til at minke arbeidsdugeligheten hos fangen naar han
skal slippes løs igjen. — Med sigte paa et mere almindelig bidrag til
samtidens retsfilosofiske diskussion offentliggjorde Th. i 1910 skriftet:
Prin-zipien einer Strafgesetzreform I. Die sociale Aufgabe der Strafe. Das
Strafsystem. Det indeholder de synsmaater som ligger til grund for hans
utkast til en ny svensk strafferetslov. Under spørsmaalet om straffens sociale
opgave falder det i øinene at tiden indtar en eiendommelig holdning til
individualismen. Frihet indrømmes tankeliv og teorier, men samfundet er
raskt til at reagere overfor tilsvarende gjerninger som vilde berøre
retsforhold eller seder. Den samfundsfarlige vilje har sin slemmeste form i
kronisk kriminalitet. Men denne særkjendes ikke saa meget ved egoistisk
energi som ved en viss viljesløshet. Fremfor alt falder de hemmende
virkninger bort, og idet forbryderens fantasi er indstillet i en viss retning,
kan han med sine evig nye paafund vække indtryk av at eie et aktivt
viljesliv. Idet samfundet reagerer mot den fare som truer det fra denne
kant, tar det kampen op snart mot forbryderen, snart mot forbrydelsen.
Kan end gjengjældstanken ikke godkjendes som bærende straffeidé, saa er
det dog tilraadelig ikke at ta bort hos folket den dypt fæstede tro paa at
straffelidelsen er selvforskyldt og samfundet moralsk straffeberettiget, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
