Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
H.-F. Kl.
H. at godtgjøre at værdioplevelsen ikke ligger i begjæret. — Han antyder
som eget standpunkt (s. 74) at i den primære værdsætning indgaar ogsaa
det perceptive moment opfatningen. Saken er ikke avgjort ved den
rene følelse eller, som forfatteren uttrykker sig, ved den »subjektive
position till objektet«. En indvending som maa gjøres mot H.s psykologiske
utredninger, er at han sperrer begrepene for meget. I den sjælelige
mekanisme som skal forklares, tillægger han dem en valør som de alene har
da, naar de figurerer som logiske størrelser, f. eks. i en kundskapsteoretisk
diskussion. Man læse f. eks. ræsonnementet s. 21. Det forutsætter at
objektene forkapsler sig paa en maate som er helt fremmed for den
moderne psykologiske bevissthet. De enkelte »ting« blir i selve sin
fremtræden forestillet efter skemaet for berørings- og synsgjenstander. Denne
metodiske mistydning av erfaringsverdenen drar andre feil efter sig.
Saaledes f. eks. diskussionen om hvorledes rent subjektive træk ved
opfatningen — slik som farvebestemthet — kan referere sig ekstra til objektet
som tillægsmoment til den objektive opfatning. At det netop er denne
bænk jeg tillægger den blaa farve, er ikke noget realproblem, saasnart jeg
overveier følgende: Jeg har under sansningen medvit ikke bare om farve,
men ogsaa om retningen for min synsvirksomhet. Jeg husker fremdeles
at jeg for det samtidig med farveindtrykket oplevede rumbillede har sproglig
navnet bænk. Den hele gaate: hvorfor jeg just lar denne bænken være blaa,
minder litt om tilfældet med gutten, som sat og stirret i sjøen mens baaten
han sat i, blev rodd fra fjorddypet indefter langs stranden, og som undrende
utbrøt: Hvad kommer det av at det altid er mindst dypt i sjøen like
nær land?
Fra formens side et mønsterstykke av en akademisk avhandling er,
av samme forfatter, Das Princip der Wissenschaft (eine logisch
erkenntniss-theoretische Untersuchung) I Die Realität; Skrifter utgifna af Kungl.
Hu-manistiska Vet. Samf. i Uppsala XII, 3 1908. Kundskapsproblemet søker
H. her at oplyse, idet han kritisk undersøker de to teoretiske
hovedmot-sætninger, den empiristiske og den rationalistiske. Den rationalistiske
opfatning — som er H’s egen — er skildret skarpt og med prisværdig
forstaaelse av de vanskeligheter som knytter sig til den. Ikke helt saa heldig
er angrepet paa den empiristiske faldt ut. H. forkaster det sansepsykologiske
kundskapskriterium. Naar han herunder mener at svække det empiristiske
standpunkt ved at henvise til at vi ser solen gaa op og ned, mens det
i virkeligheten ikke er saa, saa er det »skud forbi«. Den feil som her
nævnes, ligger ikke i synet, men i utsagnet (tolkningen). Den maa altsaa
ikke lægges sanseindtrykket til last; hvorved endnu ekstra er at merke at
bevægelsen — solens »stigning« og »synkning« — sker for langsomt til over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
