Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. NO. I.
FILOSOFIEN I NORDEN.
27
I sit syn paa de enkelte filosofiske spørsmaal staar Hägerström frit
overfor de løsninger som ellers kan være mere eller mindre kurant inden
leiren av de spekulative filosofer. De moralske grundsætninger er ikke
eksemplifikationer paa hvad som absolut set bør opføres, men paa hvad
som historisk blir opført som gjældende normværdier. Boströms lære,
at virkeligheten alene skulde finde et adækvat uttryk i personligheten, viser
han av. Men efter sin grundart er tænkningen hos H. deduktiv som hos
Boström. Av nulevende filosofer han har berøringspunkter med, bør
kanske særlig fremhæves H. Maier. Det spekulative hos H. kommer
tilsyne, foruten i kundskapslæren, i hans teoretiske opfatning av grundlaget
for moralen. Paa begge omraader er hans tankegang i slegt med Kants
transscendentalfilosofi. Sin opfatning av moralproblemet har H. utviklet
meget præcist i en utførlig avhandling i tidsskriftet »Psyke« 1907 og 1908,
I moralpsykologiska frågor — fra formens side en recension av dr. B. R.
Aars’ verk: Zur Psychologie der Moralgefühle. Det er et skarpt
gjen-nemtænkt motlæg mot den moderne empiristiske moralpsykologi; ved siden
drøfter H. paa lærerik maate de avgjørende moralkriterier. At jeg har
lyst ved egen vilje, indeholder endnu ikke nogen bevissthet om at denne
min vilje er berettiget. H. finder det moralvidenskabelig vigtig at stoffet
blir empirisk tilrettelagt, og betoner samfundets tilbakevirkning paa den
individuelle moralfølelse; men han har mot de moderne moralteoretiske
synsmaater den anke, at det er vanskelig at gi pligtfølelsen den plads som
psykologisk tilkommer den. Er den subjektive lyst det avgjørende motiv
for handlingen, saa maa denne lyst være mere end en forventning om
lyst. Den maa være en positiv lystfornemmelse. Men analyserer man
begrepet pligt, saa vil det vise sig at indeholde væsentlig andre momenter
end lystfornemmelse. Moralfølelsen er noget som vokser; naar man maaler
denne vekst, saa maa man lægge vegt paa den værdi individet tillægger
de ulike lyst — ulystkvaliteter; herunder blir agtelsen, selvagtelsen et motiv
av stor psykologisk dybde. Den menneskelighetsmoral som repræsenterer
toppen av kulturvæsenenes praktiske værdier, forutsætter fremfor alt at
per-sonlighetsbegrepet er opfattet. Det blir derfor moralvidenskapens og
specielt moralpsykologiens opgave at analysere indholdet i dette begrep og
navnlig at studere viljen og de begreper som knytter sig til den (ansvar,
skyld, fortjeneste). H. har her sat fingeren paa en svakhet ved den nyere
retning inden moralvidenskapen, som i vor tid har mere av løse
synspunkter end av principielle synslinjer. Hos individer med fuldt utviklet
moralsk eftertanke vil det man nærmest forstaar ved lystmotivene, ha
undergaat en væsentlig omdannelse gjennem den maate hvorpaa de reflek-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
