Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
/
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
terer sig i en centralisert personlighetsbevissthet. Om til denne hører
ogsaa viljesfrihet, blir et problem for sig.
Det er i moralfilosofien at H. har sit vegtigste ord at si. Og det
skal villig indrømmes at hans principielle standpunkt her har ikke ringe
styrke. Skulde ikke den moralsanktion som først gir pligtmotivet dets
bærende kraft, kunne opfattes som selv et empirisk produkt og forstaaes
ut fra den værdighet som utviklingen har git begrepet menneskeperson?
Den samme transscendentalfilosofi som Hägerström utvikler med saadan
principiel styrke, findes igjen hos et par andre svenske tænkere, Karl
Hed-vall og A. K. Phalén. Karl Hedvall, docent i Upsala, har i festskriftet
for Burman s. 241 ff. offentliggjort en avhandling: Frihet och natur.
Några kritiska reflektioner. Forfatteren bevæger sig i utpræget abstrakte
tankeganger, men gir under dette et kritisk skarpt gjennemført oversyn
over de ledende grundtanker hos tilhængere av indeterminismen.
Problemet tilspidser sig i det spørsmaal, om idealismen (Fichte, Boström og
andre) har ret i at bevisstheten er den absolute altomfattende virkelighet.
Svaret gaar i negativ retning. Den spekulative idealisme og subjektivisme
er en tænkning over et emne uten indhold. H. retter fremdeles de
skarpeste angrep mot »den moderna protagoreismus, som kallar sig pragmatism
och som ofta uppträdt som frihetens förkämpe«. Det er et av tidens
metodiske misgrep at prøve at løse sandhetsbegrepet, som er av væsen
intellektuelt, paa en maate som var det et viljesproblem. Münsterberg
kritiseres som type paa denne art voluntarisme. H. viser hvorledes enhver
subjektivisme, straks den gir sig i kast med problemet om virkelighet, maa
opta den naturvidenskabelige sandhet som noget mere end en sandhet om
det uvirkelige.
Av Hedvall foreligger ogsaa et kritisk arbeide, Humes
Erkenntniss-theorie, Upsala 1906, I. Som bidrag til filosofiens historie blir det
overtruffet av det noget yngre arbeide om Hume av hans danske kollega Anton
Thomsen. Men ogsaa hos H. er særlig den principielle diskussion værd
at læse, og han har uten tvil ret, naar han s. 60 kritiserer at Hume i saa
altfor høi grad er blit set gjennem Kants briller og derfor tolket meget
urigtig. Hedvall kalder sit arbeide en undersøkelse om empiriske
principper. Skriftet er efter sin tendens et forsøk paa at gjendrive Hume og
Humes epigoner; til de sidste regner han ogsaa mænd som Wundt. En
filosofi som bygger paa den rene erfaring, vil bare føre til at
grund-begrepene opløser sig i tidsbestemte enkeltheter. Men det betyr en
undergang for princippene. Hedvall kommer paa den maaten (se
tankeutvik-lingen s. 22) til at negte den umiddelbart givne sanseoplevelse av mang-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
