Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN i NORDEN. IS
fysiologiske. Det er intet iveien for at tænke sig en fysiologisk mekanisme
som bærer av det individuelt psykiske, idet man opfatter selve det
særegne i vedkommende bevissthets foreteelser som et indicium paa noget
likeledes særeget i den fysiologiske energiomsætning. Ph. synes, om jeg
forstaar ham ret, i grunden ikke fremmed for denne opfatning av forholdet;
han uttaler s. 140 sin tilslutning til Dürr, som lærer en partiel monisme:
Det som har psykiske bestemmelser, maa ogsaa ha fysiske; mens derimot
det som har fysiske, ikke nødvendig maa ha psykiske. Det principielle
standpunkt hos Ph. (se s. 145) ligner paa Stumpfs, Leib und Seele. Der
Entwickelungsgedanke in der gegenwärtigen Philosophie. Teorien nærmer
sig den paralellistiske, men hævder en noget fravikende synsmaate i et
punkt. Det psykiske blir ikke opfattet som en selvstændig række, og det
blir som noget absolut rumløst unddrat helt fra det mekaniske; det
sjælelige blir indskrænket til bare at være forhaanden som moment i visse
aar-saker og virkninger1. Blir imidlertid denne tankegang virkelig
gjennemført, saa synes den at maatte løpe ut i den moderne psykofysiske, som
nylig er blit utviklet av Koftka, hvem Phalén gjengir og polemiserer imot
s. 229 ff. Naar Ph. her. (se navnlig s. 232 ff.) forekaster den moderne
psykologi at ifølge dens standpunkt subjekt og akt logisk blir slaat sammen,
og han mot dette indvender at paa den maaten kommer relationsled til
at falde sammen med relationsbestemthet, saa overser han, at den teori
han kjæmper mot, netop ikke ser paa bevisstheten under synspunkt av en
relation mellem objekt og subjekt som faste størrelser. For det
videnskabelige syn frembyr bevisstheten sig som en aktualitet, en mere eller mindre
kompleks virkelighet, som fuldbyrder sig som noget hvis form og indhold,
hvis grænser og kvaliteter alt tilhope er git i og med selve oplevelsen.
Inden rammen av bostrømsk tænkning var det rum for fremskredne
synsmaater om de enkelte filosofiske emner. I saa maate adskiller den
svenske spekulation sig til sin fordel fra den norsk-danske hegelianisme,
som var gjennemgaaende reaktionær i alle teoretiske grundspørsmaal.
Bo-ströms statsretslige konservatisme blir hos somme av hans yngre
tilhængere avløst av politisk radikalisme. I sit syn paa kirkelæren var Boström
liberal. Det er nok at minde om den harmfulde kamp han førte mot
hel-vedeslæren. L. M. Åberg (docent i Upsala, † 1895) skrev, ut fra et
bostrømsk spekulativt utgangspunkt et arbeide over moralens almindelige
del, Filosofisk sedelära, Upsala 1893, deri han paa en karakterfuld maate
drøfter etiske grundspørsmaal uten positivt forhold til religiøs
aaben-baringslære.
1 Sammenlign om dette punkt min avh. i Zeitschr. f. Philosophie u. philos. Kritik 1916,
bd. 162 s. 156 ff., Gibt es irgend eine andere Wirklichkeit als die mechanische?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
