Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFJEN I NORDEN.
33
Men ogsaa tænkningen hos andre grækere, især hos Heraklit, eleaterne,
Demokrit, Aristipp, Antisthenes, blir stillet i forhold til Platos filosofi.
En eiendommelig eftervirkning av bostremianismen synes man at
kunne skimte i følgende: Yngre forfattere føler nye problemer strømme
ind paa tanken, spørsmaal som konvergerer mot bevisstheten og dens liv,
eller med andre ord, spørsmaal som fører ind i psykologien. Men paa dette
omraade kan man hos flere svenske filosofer iagtta en viss skyhet overfor
emnet; de gaar likesom ikke gjerne like løs paa realiteten i saken; i valg
av opgaver synes man endnu at kunne spore den gamle mothug mot
empirien. De dvæler helst ved slike foreteelser som ikke lar de
psykofysiologiske eller eksperimentelle momenter gjøre sig gjældende. Eller de
fører drøftningen over paa et rent almindelig omraade, som en strid om
principper, ikke som en undersøkning av konkrete enkeltheter. Eller
det de har at si om psykologiske emner, gaar i hovedsaken ut paa kritiske
forbehold og indvendinger overfor det som er ydet ved arbeider, utført
efter nyere empiriske metoder1.
Til de filosoferende psykologer av denne type synes Edv. Petrini,
docent i Upsala, at høre. I Burmans festskrift s. 203 ff. staar en
undersøkelse fra hans haand om Det tråkiga. Han har rigtig iagttat det nære
forhold mellem denne indre oplevelse, det tråkiga, kjedelige paa den ene side
og paa den andre siden fornemmelsen av at den personlige
virksomhets-tendens ikke sker fyldest. Avhandlingen fører frem (se s. 225 ff.) flere
veltrufne eksempler, og gir prøver paa typer av interesser hos flere ulike
personer, deres individualitet og utviklingsstandpunkt. For at utrede
begrepet det tråkiga, som brukes om indbyrdes noksaa ulike
stemningstilstander, gir han først en analyse av begrepet følelse. Petrini opfatter
følelsen som bevissthetsuttrykket for jeget som enhet, samt for den
be-stemthet jeget faar gjennem forholdet til sine funktioner. Jegfølelsen —
den allmänna jagkänslan — blir hos ham omtrent ensbetydende med
jeg-bevisstheten. Mot dette maa indvendes: Begrepene jeg og følelse kan
med fuldt saa megen ret bestemmes i deres indbyrdes forhold paa omvendt
maate. Det er ikke bare saa, at følelsen lar jeget træ frem for vor
bevissthet, men det raar ogsaa en virkning av omvendt art. Hvad et individ
kommer til at føie ved sine oplevelser, det avhænger av hvordan hans
»jeg« er konstruert, d. v. s. det avhænger av den mere partielle eller
1 Denne refleksion har man anledning til at gjøre ved flere av de filosofer som allerede
er omtalt. Under dette synspunkt kommer f. eks. Phaléns avh.: Zur Bestimmung des
Begriflfs des Psychischen, i Skrifter utg. av K. Hum. Vetenskapssamfundet i Upsala
bd. 16, 1914.
Vid.-Selsk. Skrifter. II. H.-F. Kl. 1918. No. 1. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
