Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
virkeligheten er en tanke som ikke er nogen tanke. Den som kunde finde
denne sætning mindre oplysende, bør mindes, at enkelte teoretikere har
en naturlig trang til expressis verbis at faa frem hvad for fordommer de
har fridd sig fra. Han uttaler da ogsaa likefrem (saaledes allerede tydelig
i en avhandling i 1898) at bostrømianismen kommer tilkort som
verdensforklaring. Metafysikens dager er talt. Imidlertid — helt fremmed for
systemet er N. endnu ikke. Ikke litet er blit. tilbake av det gamle
elevforhold til bostrømianismen. Og det av saadant som stikker dypt. Det
blir synlig i det man kunde kalde hans filosofiske temperament, og i
metoden. Især dokumenterer sig det slegtskap det her tales om, naar N. skal
gjøre rede for virkeligheten. N. lægger vegt paa det historiske moment
i virkeligheten, til forskjel fra det matematisk-logiske. Det historiske
moment er repræsentert ved at bevisstheten, med dens grundstørrelser,
følelse og vilje, har faat plads i tilværet og fundet form i bevisste væseners
liv, i deres gjerninger, eller med andre ord i morallivet. En saadan
tankegang har indre slegtskap til filosofien hos Kant og navnlig hos Fichte,
som jo tilla den praktiske fornuft høieste rang. Selve tilværelsens idé opfattes
av N. ut fra en lignende værdsætning. Naturens væsen ligger nærmest
i at være »det personliga och historiska lifvets utansida, hvilket
öfver-vägande betyder gestaltbart material för fornuftig handling« (Dogmatism i
Burmans festskrift s. 96). Teoretisk set kan dette ikke sies at være et
mere lykkelig valg av synsvinkel for naturopfatningen, end om man vilde
si at forsynet hadde sørget for, at marken var dækket med brudstener
forat menneskene ikke skulde sakne material til at bygge sine kirker. —
Som tilfældet var med de norske hegelianere, blir hos N. problemene i
stor utstrækning maalt med en etisk-teologisk værdimaalestok.
Fremstillingen tar i nogen grad farve av at N.s synsmaater gjennemgaaende
kommer som tildels populært skrevne indlæg i en strid; den faar paa
den maaten ofte et visst retorisk anstrøk; utviklingen i N.s skrifter tar
mindre sigte paa at analysere frem nye positive tanker end paa at kaste
saadanne synsmaater ikoll som N. holder for at være fordærvelige. Emner
av denne art finder N. i visse tidsfænomener og aandsrørelser, som han
har angrepet i flere populære arbeider (smlgn. særlig Ellen Keys tredje
rike, Radikalismen ännu en gång och Masskultur, Den religiösa kunskapen
osv.). I motsætning til tidens radikalisme hævder N. et i sin grund
konservativt troende standpunkt (smlgn : I hvilken mening är Jesus vår
fräl-sare? foredrag ved Rydbergfesten 1902).
Men N. har ogsaa git sin polemik en mere videnskabelig metodisk
form og rettet den mot teoretisk utviklede standpunkter inden tidens
filosofi. Hans opposition gjælder dels en retning inden sedelæren, dels nyere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
