Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IS
matism (Burmans festskrift s. 80) ret, virkelighetens begrep op paa 3
faktorer: subjekt, objekt og opfatningsformen. En tænkning i fuld
overensstemmelse med modern psykologisk opfatning vil her maatte gjøre en reduktion.
Den vil konstatere subjektvirksomheten som et förste hovedindhold i
virkelighetens verdensmagasin; fremdeles drevet av subjektets erfaringer vil
den logisk slutte at denne subjektvirksomhet motsvares av et tilvær i en
objektiv verden, en verden som subjektvirksomheten opløser i
fremtonings-systemer; men det som blev nævnt som det 3dje, opfatningsformen, vil
ikke komme op som et selvstændig system inden virkeligheten. Det man
mener med deslike former, vil maatte finde sin naturlige plads som logiske
konkretioner av subjektvirksomheten.
I overveielser om sjælens væsen vil helt naturlig momenter kunne
komme til at træ ind som ikke er rent psykologiske. For mange
teoretikere vil en religiøs refleksion bøie tanken om saken i en bestemt
retning. Og dette vil i særlig grad være tilfælde der som filosofien
principielt er ført ind under en praktisk synsvinkel. N.s tænkning er av den
type. Hans filosofi har sit underlag i en bestemt religiøs tro, se hans
Religion och Tanke 1912. Tilsidst vil, efter N.s opfatning, ethvert
teoretisk spørsmaal med principiel bærevidde hente sin avgjørelse fra det
praktiske liv. Klarest er denne synsmaate blit utformet i hans avhandling
Dogmatism. Her kommer tilsyne hos N. en viss bøining henimot en
pragmatisk tankegang. At erfaringen blir omstøpt til en logisk
sammenhæng, det forklarer N. ved at vort tænkende arbeide sker ut fra en idé
om fornuft og fuldkommenhet, en idé som stiger op av følelsens og viljens
kilde1. I dette punkt nærmer N. sig Bergson. Standpunktet er sterkt
i slegt med det hos James (1. c. s. 88). Den ytterste konsekvens av denne
tankegang viser sig naar man skal bestemme nødvendigheten, et begrep
som er den uundværlige forutsætning for at bygge op en kundskapsteori.
Nødvendigheten vil N. ha utledet (1. c. s. 103) ikke av en logisk bevissthet
hos subjektet, men av et moralsk-religiøst syn paa livet. Denne
deduktion bringer nødvendigheten historisk set i et for den noksaa fremmed
selskap av begrepsstørrelser. For moralen har altid ignorert
nødvendigheten, og religionen har spottet den. Mens den selv historisk har været
med paa at korrigere moralen og undergrave religionen. Den bostrømske
personlighetsfilosofi aabenbarer sig paa en ny maate hos Norström, idet
han indordner kundskapsværdierne under principper fra det praktiske liv,
1 Sammenlign i denne forbindelse ogsaa N.s undersøkelse inden den klassiske filosofis
historie: Till Platos idélära. Kritiska studier. Göteborgs Högskolas årsskrift bind 5,
1899. Arbeidet er for en væsentlig del et motlæg mot Zellers opfatning av hvorledes
den personlige fornuft forholder sig til idéverdenen og til det godes idé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
