Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
Om specifika Sinnesenergier, Studier till psykofysikens teori och historia.
Skriftet fører ham bl. a. ind paa det principielle spørsmaal om
bevissthetens væsen, dens forhold til den mekaniske verden Med hensyn til
det specielle problem fremhæver L. de mange mulige relationsforhold som
her kunde være med i spillet, variationene i irritamentets art, og i dets
evne til at sætte nerveorganerne i den for tilfældet fordrede tilstand, eller
variationer i maaten sanseorganet er avstemt paa for de paavirkninger det
gjælder. Historisk finder man at saken vanlig former sig i følgende
alternativer: Enten en medfødt sanseenergi. Eller teorien om, at individet
har faat opleve at et oprindelig indifferent nervegrundlag har tilpasset sig
til adækvate irritamenter. L. selv hævder muligheten av et formidlende
standpunkt i denne kontrovers: At det er forhaanden hos det opfattende
subjekt en viss morfologisk særbeskaffenhet (det specifiske!), men at denne
ikke er blit sjælelig fuldbyrdet uten gjennem en specifisk paavirkning i
tilsvarende retning.
I et ældre arbeide fra 1894, Om Francis Bacons filosofi med
sär-skild hänsyn till det etiska problemet, faar L. tilføre til at drøfte principielle
spørsmaal i historisk form 1. Han skildrer paa en skjønsom maate denne
karakteristiske personifikation av brytningen mellem gammel tænkning og
ny problemopfatning. L. gir en omhyggelig reproduktion av Bacons
lærdommer, som navnlig i etiken viser hvorledes Bacon endnu er sterkt
bundet til antikken, men paa samme tid har tendenser av utpræget moderne
aand, noget som især røber sig i den plads han gir det psykologiske
synspunkt.
Det omraade som L. med sin tænkning synes mest føie sig hjemme
i, er principspørsmaal inden den praktiske filosofi, især i den form de har
faat i diskussionen hos Meinong, Ehrenfels, Brentano, Höfler og H. Schwarz.
Om dem handler L.s verk av 1904: Meinongs almänna värdeteori,
Göte-borgs Högskolas årsskrift bd. 10. L. undersøker her grænsene mellem
værdibegrep og psykologisk objektindhold, diskuterer følelseskomponenten
ved forestilling og værdidom, analyserer begreper som eksistensialfølelse og
værdsætning og fremhæver vigtigheten av den psykologiske basis for
værdikjendsgjerningen; før den er utredet, kan man ikke opføre nogen
værditeori i moderne mening. Trods megen kritik i enkeltheter uttrykker
L.s verk tilslutning til Meinong. Værdien er at holde for det avgjørende
begrep inden den praktiske filosofi. Man maa bare, mener L., gi begrepet
1 En anden prøve paa sin evne til historisk karakteristik har L. git i sin studie Antik
och Modern Sofistik, en studie i filosofiens historia (åt minnet af Chr.- J. Boström),
Göteborgs Högskolas årsskrift bd. 2, 1896. Her behandler han i et par avsnit ogsaa
forskjellige fænomener i tiden efter den antike sofistik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
