Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
FILOSOFIEN I NORDEN.
IS
og slutter sig i hovedsaken til Lotzes idealistiske opfatning. Undersøkelsen
er forøvrig i det væsentlige logisk anlagt. Og nogen psykologisk værdi
kan ikke tillægges den.
Ett er princippet for granskningen, noget andet er utgangspunktet for
synsmaatene i etiske og metafysiske principspørsmaal. Man kan hos Geijer,
der det blir tale om problemer av sidstnævnte art, spore en avgjort
heldning til apriorisme. Saaledes i hans undersøkelse om samvittighetens
begrep. I sammenhæng med nogen sommerkursforelæsninger, utgit i 1905
under titelen: Om samvetet, har G. i tidsskriftet »Psyke« 1909, bd. 4 i
en artikel: Samvetets psykologi sammenfattet sine tanker om dette emne.
I samvittigheten øiner han et i menneskeaandens inderste dyp liggende
eller derav utviklet princip for etiske livsværdier. G. avviser muligheten
av at utlede begrepet empirisk, og mener vi her staar overfor et
uopløselig idealanlæg, som er individet medfødt. Den etiske grundfølelse
som samvittigheten tjener, forutsætter en frihetsbevissthet og en følelse av at
noget er ubetinget værdifuldt eller absolut fortræffelig. Egen er metoden,
som man — ifølge G. — har at følge for at indvinde begrepet. Man
skrider fra samvittighetsdommen til samvittighetsfølelsen. Men selve denne
dom, saasnart den har et indhold, eier emotionale elementer. Og hvad
anden metode gives det da end den, at faa visse følelseselementer frem ved
analyse? Gjør man imidlertid det, saa kommer noget andet ut av det end
et apriorisk begrep. Man faar et produkt av personlighetens indre
utviklingshistorie.
Mens Geijers forhold til psykologien endnu i det væsentlige
indskrænker sig til at han behandler principielle sider av den, møter vi hos
Franz von Schéele en produktion gaaende ut paa en realundersøkelse
av sjælslivets enkeltproblemer. I aaret 1894 og følgende aar utgav han
som docent ved Upsala univ. verket: Det mänskliga själslifvet, den første
mere utførlige fremstilling paa svensk av sjælelæren. De indledende ord
viser, om end ikke nogen større værdsætning, saa dog ingen uvillig
holdning overfor det eksperimentelle arbeide som nu hadde begyndt sit
seiers-tog inden den videnskabelige samtid, v. Schéele eier forstaaelse for de
levende fremskridt og gaar ogsaa ind paa de psykologiske forhold som
oplyser sjælslivets virkemaate empirisk. I sin grundopfatning av sjælens
væsen er v. Schéele endnu avgjort spiritualist, i motsætning til det typiske
standpunkt hos dem som gir det naturvidenskabelige studium av
sjæls-fænomenene raaderum. Et fortjenstfuldt bidrag til sit lands filosofiske
literatur, har v. Schéele ydet i sine Filosofiska studier, Första samlingen,
Stockholm 1899, en sammenstilling av flere mindre undersøkelser. Ved
siden av en orienterende avhandling om Mills induktive metoder fortjener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
