Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 4. Den senere bostrømianisme og dens eftervirkninger i Sverige. Begyndende emancipation - 5. Nogen individuelle tænkertyper og kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
ANATHOiN AALL.
H.-F. Kl.
her særlig at fremhæves de klare uttalelser om princippene for frugtbart
filosofisk tankearbeide. Noget av en national reform-tendens kommer
tilorde i skriftet, v. Schéele er sig ifølge forordet bevisst at hans
opfatning av filosofien — efter grundretningen — stemmer overens med de
mest gjængse inden den udenlandske videnskap, men at den ikke staar
heit i pris i hans eget land. Han vil imidlertid slaa et slag for det nye
syn. Naar han skal bestemme erfaringskriteriet, saa tilkjender han som
god psykolog sansningslivet væsentlig vegt og kommer med motlæg mot
rationalisme og mysticisme. Tydelig utvikler han sig i retning bort fra
synsmaater som han endnu delvis godkjendte i sit skrift om det
mänsk-liga själslifvet. Bent ut forkastelig finder han den bostrømske lære om
förnuftiga känslor. Mere sandhet ligger i Ehrenfels’ og Meinongs
rekonstruktion av værdibegrepene. Filosofien har ikke til opgave at levere en
absolut kundskap utenom og ovenom den empiriske
sandhetsgransk-ning. Dens væsen kan uttrykkes derhen, at den er den universelle
real-videnskap.
5. Nogen individuelle tænkertyper og kritikere.
Blandt svenske filosofer i nyere tid fæster blikket sig ved nogen
mænd som det ikke er let at indordne under bestemte nutidsretninger.
I den personlige tænkning de utvikler, er det litet eller intet som minder
om den traditionelle filosofi i Sverige.
En interessant individualitet inden kredsen av de filosofiske
lærerskikkelser i landet er Hans Larsson, prof. i Lund. Somme filosofer fører
an som tænkere og lærere ved at ta merkbar del i tidens konkrete
granskerarbeide eller i den rent fagmæssige principdiskussion. Andre skal
prises for den evne de har til at lægge visse sider av problemene, visse
foreteelser inden aandslivet under klart tankelys.. Filosofien har ikke bare
størrelser av typen Kant, men ogsaa av typen Plato, hvis lærdommer er
svøpt i kunst. Hans Larsson er en svensk fremtoning nærmest kanske
av sidstnævnte slags. I den psykologiske diskussion har han tat del
med et par arbeider. I sin Lärobok i psykologi på empirisk grund,
1896, fulgte han endnu den ældre beskrivende fremstilling av
sjæls-evnene. Men i utgavene av 1910 og 1912 har han lagt det hele om
og git en stofbehandling efter nutidens metoder. Et forsøk paa at
klare et hovedproblem inden psykologien har L. git i en avhandling
i Lunds univ. årsskrift bd. 5 1899, Gränsen mellan sensation och emotion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
