Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den svenske filosofi - 5. Nogen individuelle tænkertyper og kritikere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i. FILOSOFIEN I NORDEN. IS
toder som raar for den psykologiske videnskap i vore dager. Et
agtværdig vidnesbyrd om dette har han levert i sit verk: Den empiriska
naturuppfatningen, Stockholm 1913 1. V. uttaler sig sterkt overbevist om
at filosofien i hans land trænger til at gjenfødes. (Se Till det andliga
lif-vets filosofi, Stockholm 1910. Forord.) Det trænges i filosofien en stor
matematiker. Det filosofiske system som Boström bød paa i sin saakaldte
absoluta idealism, maa nu regnes for virkningsløst. Selv indtar Vannerus
et noget eklektisk standpunkt med avgjort sympati for moderne tænkesæt
og metode, mens han i enkeltheter kan nærme sig synsmaater hos
tilhængere av den spekulative filosofi. Han polemiserer mot »en psykologi
uten sjæl«. I en avh. Zur Kritik des Seelenbegriffs, Archiv für system.
Philos. 1895 Neue Folge bd. 1 s. 362 ff", optrær V. mot Wundts
aktua-litetslære. Han hævder (smlgn. Till det andliga lifvets filosofi 1910
s. 39 ff.) at et selvstændig substans-element er bærer av individets
aktuelle sjæls- og personlighetsliv, og han fører frem en egen hypotese for at
forklare at mangfoldigheten i bevisstheten er omsluttet av en enhet. Han
antar det gives et lokalisationspunkt for denne sjælelige enhet, nemlig i
et bestemt associationscentrum i hjernebarken (panderegionen?). Dog
saaledes at dette punkt ogsaa i tilfælde kan flyttes over og enheten realiseres
først gjennem samvirke med de andre centralfelter. Det spørres hvad hjælp
det er i en saadan geometrisk bestemthet for bevisstheten, al den stund
bevisstheten selv ikke er blit mere logisk fiksert som begrep. Det
problem som her egentlig ligger bak — det om forholdet mellem det
sjælelige og det legemlige, gaar dog paa noget dypere end at peke ut et
usikkert centralsted i cortex for de sjælelige funktioner.
De systematiske og kundskapsteoretiske interesser har overtaket i V.s
filosofi. I skriftet Kunskapslära, Stockholm 1905 utvikler han tanker som
han allerede fremsatte i sin doktoravhandling fra 1890, Om Erfarenheten.
Ett kunskapsteoretisk studieforsøk. Med flid og omsyn blir her bl. a. de
kategorier drøftet som har noget at si for kundskapslæren. Den ytre
erfarings og den psykologiske erfarings grundbegreper, tilsidst de
transscen-dentale kategorier blir undergit en analyse i moderne aand. Vannerus
fremhæver som væsentlig kjendemerke for bevisstheten at den har en
viss konstans: Han har dermed faat et frugtbart utgangspunkt for at
opklare forholdet mellem logisk lovmæssighet og den sjælelige realitet som
tankerørelsen fuldbyrdes i. W. James har git sin psykologiske samtid
slagordet om the stream of thought, Bergson har virket tankevækkende
1 I sine grundlinjer er dermed tegnet op det standpunkt V. tar til spørsmaalet om
tilværet og dets art. I sit verk av 1914, Metafysik, uttaler han sig for en pluralistisk
opfatning som paa hvert punkt søker sit kundskapsgrundlag i naturvidenskabelig oplysning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
