Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 1. Ældre historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IOI
historie og dermed dets filosofi tar sin begyndelse med grundlægningen
av Åbo omkring aar 1280. Landet gjorde de aandelige kriser med som
gik over Europa; data i dets lærde utvikling er humanismen, Melanchthons
reform av universitetsundervisningen, den protestantiske skolastik og
oplysningstidens rørelser. Fra 1640 av fik disse bevægelser et naturlig
videnskabelig midtpunkt, idet katedralskolen i Åbo blev dannet om til et
universitet. Stridigheter om Cartesianske lærdommer, motsætningen mellem
Cartesius og Locke, men særlig Leibniz’ filosofi, slik som den blev
fremstillet av Wolff, gir i hovedsaken emnerne for tænkningen i universitetets
ældste tid. Oplysningen trænger igjennem, idet Bacon, Locke, delvis
ogsaa Bayle blev dyrket i Åbo. Efter midten av 18. aarh. kan det merkes
at franske tænkere, Montesquieu, Rousseau, Voltaire finder øre i finske
kredser. En selvstændig tænkerpersonlighet danner avslutningen paa
oplysningens tidsalder, G. J. Hartman, † 1809. Det ytterste princip er for
ham bevisstheten. Og inden denne igjen fremhæver han selvvirksomheten,
viljen som den aandelige kilde, derfra al kraft strømmer ut. Omkring
aarhundredskiftet spores livlige rørelser inden den filosofiske leir. Unge
finlændere overførte fra sine studier i Upsala den kritiske filosofi til Åbo.
Principielle synspunkter hos Kant blir drøftet og vinder paa fiere hold
samtykke, dog vanlig med forbehold overfor Kants religiøse rationalisme.
Efterhaanden finder den tyske idealisme indgang i Finland som i Sverige.
Men mens det som vinder gjenklang i Sverige, er idéer hos Fichte,
Schelling og aandsfæller av dem, saa optar Finland, likesom Norge, fortrinsvis
Hegels filosofi. Det som kunde synes at vidne om andet. — Israel
Hwassers († 1860) saakaldte biologiske system — en enhets-filosofi i
Schellingsk aand, blev bare som en forbigaaende episode. Hegel blev
indført av Johan Jacob Tengström, † 1832. Dennes elev, hegelianer av
venstre linje, var Johan W. Snellman, † 1881, en frugtbar forfatter og
fremragende personlighet. I 1841 gav han ut i Tübingen et ogsaa i
Tyskland anset arbeide: Versuch einer spekulativen Entwickelung der Idee der
Persönlichkeit. Desuten hovedverket Läran om staten. Nationalaanden er
grundlaget for statslivet. Verket har hat stor betydning for Finlands indre
politiske historie. Finland gir i det hele et av de tydeligste eksempler paa
hvilken ledende magt filosofien kan bli for et folks historiske aandsliv;
f. eks. paa omraadet for dets politiske rørelser. Saaledes med voksende
tydelighet i tiden efter oplysningsfilosofen Henrik Gabriel Porthan,
† 1804, en av alle finner æret personlighet.
En merkelig virksomhet som lærer og frisindet samfundsteoretiker
utfoldet Thiodolf Rein, docent fra 1863, senere professor ved det finske
universitet. Han gjennemgik den naturlige utvikling bort fra apriorisk tænk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
