Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 1. Ældre historie - 2. Nyere, empirisk filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H.-F. Kl.
ning i hegelsk aand i retning av en mere realvidenskabelig opfatning av
bevissthetslivet. Hans synsmaater er noget i slegt med Lotzes og har en
særlig polemisk spidse mot positivismen. Det hegelske grundsyn gaar igjen
i den strenge fremhæving av motsætningene, og i at han saa sterkt
gjennem-ferer den opfatning, at aanden er et metafysisk selvstændig væsen. Ved
siden av en omfattende historisk undersøkelse, Filosofiens studium ved Åbo
Akademi, har han efterlatt et (ufuldført) arbeide: Försök till en
framställ-ning af psykologin I, II 1876, 1891.
Med Rein rivaliserte som lærer ved det finske universitet den jødisk
fødte filosof Wilh. Bolin (i nogen tid prof. i filosofi i Helsingfors). Han
fik i toneangivende kredser i sit hjemland megen motbør for de
spinozisk-deterministiske synsmaater han utviklet i et arbeide fra 1868, Undersokning
af läran om viljans frihet. Det er en radikal fribaaren aand, som virket
rensende ved sin kritik og sine djerve tanker; han har utgit
monografier over Ludwig Feuerbach, Sein Wirken und seine Zeitgenossen 1891,
Spinoza 1894, Pierre Bayle 1905. De statsfilosofiske teorier i nyere tid
har han fremstillet i sit hovedverk i to bind: Europas statslif och
filoso-fins politiska läror 1868—71.
Et blik paa filosofiens historie i Finland gir os billedet av en
utvikling som nok blev gjennembrud paa somme punkter av kritiske
tverstrøm-ninger, men som i det store og hele, paralelt med den filosofiske tænknings
historie i Sverige, følger i sporene efter den tyske idealisme med dens
mere eller mindre spekulative eller realistiske utfyldninger og rettelser.
De traditionelt spekulative grundsyn blev ikke bare dyrket av dem som
indehadde de filosofiske lærestoler, men fandt ogsaa tilhold inden
pædagogikken, som allerede tidlig (fra aar 1852) var repræsentert ved en egen
professur ved universitetet, og som blev drevet først i hegelsk retning,
senere i herbartsk og nykantiansk (saaledes hos Waldemar Ruin, den
nuværende professor i pædagogik)
2. Nyere, empirisk filosofi.
Med alt dette sker en forandring da det store omslag kom med
indføringen av eksakte naturvidenskabelige metoder for studiet av
bevissthetslivet. Det vidner fordelagtig om styrken i den finske videnskabelighed
at Helsingfors blev et av de første universiteter utenom Tyskland der de
nye fremskridt vandt jordbund og satte frugt.
En av de personligheter som i sit land brøt vei for frihet i tænkning
og videnskabelig metode i studiet av sjælslivet, var Hjalmar Neiglick, død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
