Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 2. Nyere, empirisk filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien l norden.
61
helt ung 1889 som tilforordnet professor ved det finske universitet. Paa
et vigtig omraade i sjælevidenskapen har han arbeidet blandt de første. I
Wundts Philosophische Studien bd. 4 1888 offentliggjorde han en
avhandling Zur Psychophysik des Lichtsinnes. N. viser ved eksperimenter at
ved alle forsøk med at sammenligne lysintensiteter vil indflydelse fra
kontrasten indgaa i virkningen. Av hans resultater utleder Wundt selv i en
sterkt rosende efterskrift til avhandlingen et nyt problem, nemlig det, om
den i Webers lov uttrykte regelmæssighet for fornemmelsesstørrelserne
skulde være undergit periodiske avvik. Undersøkelsen faar en ikke ringe
principiel bærevidde, enten man nu opfatter dens betydning saaledes som
Wundt, eller man holder paa den mening som N. selv fremsætter: nemlig
at det, naar én sammenligner fornemmelser, finder sted en krydsning av
to relationsmomenter — den Weberske lov paa den ene side, kontrastloven
paa den andre.
Den videnskabelige aand som var indledet saa smukt gjennem disse
strengt empiriske studier av den unge finske filosof, har siden fundet fast
fotfæste ved Helsingfors’ universitet, der den filosofiske undervisning og
produktion har et avgjort internationalt præg og repræsenteres av
granskere hvis tanker vinder opmerksomhet ogsaa utenom deres fædreland.
Endnu samme aar som Neiglicks avhandling kom, blev det utgit et
arbeide i samme aand som det nys omtalte, nemlig av A. Grotenfelt, i
1889 docent og fra 1905 professor i filosofi ved Helsingfors’ universitet:
Das Webersche Gesetz und die psychische Relativität, Helsingfors 1888.
Fechner hadde offentliggjort sine epokegjørende studier over metoder som
gjør forholdet mellem naturpaavirkning og bevissthetsforeteelser til
gjenstand for kvantitativ maaling (den Weber-Fechnerske lov). En
hovedopgave blev den at prøve grænserne for det omraade der denne lov
skulde kunne gjælde, og at tolke videnskabelig den regelmæssighet man
har iagttat. Gr. gjør i sin avhandling det første forsøk paa at gi en
fuldstændig psykologisk tydning paa grundlag av forholdshypotesen.
Undersøkelsen er blit almindelig anerkjendt som et klart tænkt og kyndig utført
indlæg om et spørsmaal med fundamental betydning for sjælevidenskapen.
I motsætning til den fysiologiske tydning, slik som den særlig blir hævdet
av G. E. Müller, forsvarer G. den psykologiske og finder navnlig at Wundts
standpunkt, naar det blir mere konsekvent gjennemført, maa løpe ut i en
forholdshypotese slik som Gr. utvikler den.
I sine øvrige arbeider er Grotenfelt traadt frem som historiker (smlgn.
et verk paa finsk om den nyere filosofis historie) og specielt som en
historiefilosof med flere arbeider av metodisk og principielt indhold. I de
dommer han hævder, staar han her nær saadanne mænd som R. Eucken,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
