Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Filosofien i Finland - 2. Nyere, empirisk filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien l norden.
67
Han skildrer begrepet instinkt og søker at lægge frem hvad det har til
indhold; det fører til en væsentlig reduktion av de vanlig opregnede
hovedformer; dernæst viser han hvorledes disse instinktforekomster ter sig
i det psykiske liv. Paa det grundlag kan saa forholdet mellem instinkter
og de menneskelige hugrørsler i det hele undersøkes, og S. gir en
karakteristik baade av de instinktive affekter og av de mere sammensatte følelser.
Det blir i denne sammenhæng gjort klart hvorledes omraadet for de
primære, rent instinktive rørelser i sindet undergaar en fuldkommengjøring,
tildels en forvandling under utviklingen av efterligningsevnen eller
sympatioplevelsen og under paavirkning fra tankelivet og av den voksende
selvfølelse.
I »Psyke« 1915 har S. offentliggjort en eksperimentel studie, Känsla
och föreställningförlopp. Undersøkelsen sigter paa eksperimentelt at kaste
streiflys over den indvirkning følelsen har paa gangen i forestillingene.
Til de iagttagelser man gjør, og til det tilhæng av forestillinger som følger
med iagttagelsen, kan knytte sig en følelse, uten at denne følelse gir
fore-stillingsforløpet noget retningsmotiv; mens indvirkningen av følelsen er
meget sterk, naar det dreier sig om en sindsrørelse som hænger i under
iagttagelsen fra før, og som ikke har sammenhæng med denne iagttagelse
eller dens ledsagende forestillingskompleks. Flere av de resultater
forsøks-lederen kan fremlægge, peker paa hvor meget »indstillingen« har at si, og
paa indflydelsen av det forfatteren kalder bakgrundsstemningen. — I en
anden liten avhandling i »Psyke« samme aar, Några försök rørande
dikt-läsning, analyserer S. forestillingslivet hos dem som læser digter, — og
søker at vise i hvad grad og under hvad for vilkaar de i sin fantasi følger
digtningen tro i sporet eller lar tanken svive om og vandre egne veier.
Av andre filosofiske forfattere i Finland kan nævnes J. V. Snellman, som
bl. a. i »Mind« har skrevet endel logiske undersøkelser. Av K. R.
Bro-therus foreligger en filosofisk studie, Im. Kants Philosophie der Geschichte,
Helsingfors 1905. En plads for sig indtar Valfred Vasenius. Han er
tilhænger av utviklingslæren og iøvrig karakterisert ved sin sterke
personlige opfatning av verdensbilledet. Dette blir allerede synbart i hans
dissertation fra aar 1900, Världsbild och Poesi. Som hovedverdier i tilværet
fremholder han individualiteten i dens levende enhet og vekselvirkningen
med omgivelserne. Han diskuterer den mekanistisk-energetiske
verdensforklaring. Med støtte særlig i en analyse av Runebergs poesi søker
han at vise hvorledes den æstetiske inspiration, slik som den f. eks kan
kulminere i poesien, uttrykker en høieste form av virkeligheten, idet den
baade er et utslag av individuel energi og den høieste form for
sammenhæng i tilværet. Fra et videnskabelig synspunkt maa her indvendes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
