Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 1. Sammenlignende karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO
anathon aall.
H.-F. Ki.
dansk-norske1 filosofihistorie vigtige emner2. En mere alsidig omtale vil
derimot de nyere filosofer faa. Vi staar med dem oppe i den filosofi som
nu er landets, og det er jo vort fremste maal at tegne det filosofiske liv
i norden slik som det nu er.
Den filosofi som blev fostret i Danmark, kan siges at være særkjendt
ved nogen grundtræk som drar sig gjennem det meste av den.
Den hælder avgjort til empirien. Metafysiske grundsyn har danske
filosofer overtat endr og daa, slik som tænkere i alle land. Men de har
ikke blit borte i spekulationen, og eget for dansk tænkemaate er — som
allerede Høffding har uttalt — den kritiske trang til at fri sig fra
fordomsfulde systemer. Holberg hadde som professor at foredra metafysik.
Men han bekjender (Moralske tanker I. Epigr. ioi) at han »liden
fremgang derudi haver kunnet gjøre«, og hans tiltrædelsestale lød — efter det
han selv siger —1 »mere som en liktale end som en lovtale over metafysikken«.
Treschow viser sig meget tilbakeholden overfor tidens romantiske
tankekonstruktioner; specielt hos Schelling kritiserer han den uvidenskabelige
metode at ta fat med principper uten først at ha undersøkt om de er at
holde for god. Da Hegels skolastiske begrepsmetafysik tok til at bre sig
ogsaa paa dansk grund, møtte den om kort en principiel motsigelse fra
Poul Møller, og nogen av de mest velrettede filosofiske motlæg mot hele
den dialektiske skinvisdom hos hegelianerne har været levert av den
danske tænker Søren Kierkegaard. Medicineren F. G. Howitz opponerer
mot hele det metafysiske tankespind, som bare gjør ugagn inden
viden-skapen; han vil ha erfaringen som metodisk princip, og viser til at det
ikke laa for det danske lynne at gi sig over i ørkesløse fantasterier. Ikke
længe efter finder han i flere punkter en aandsfælle i den unge Dreier.
G. Brandes forfølger den dualistiske metafysik til i dens mørke smuthuller.
Kromann fører med sit lysende arbeide »Vor naturerkjendelse« den danske
opfatning av tilværet ind i sunde teoretiske baner. Høffding gir med sin
1 Norge og Danmark har den skjæbne stundom at dele æren av at eie visse store mænd.
Ogsaa somme filosofer hører baade til det ene og det andre lands historie. Det er
derfor ikke til at undgaa at et og andet navn her føres frem to ganger. Da det
videnskabelige liv i Danmark hadde sit faste centrum (nemlig i Kjøbenhavn) endnu før
Norge eide noget akademisk tilholdspunkt indenlands, og da de mænd det blir tale om
(Holberg, Treschow, P. Møller) utfoldet sin gjerning med størst vegt i Danmark, saa
passer det bedst (rent bortset fra den rækkefølge som landene figurerer i i denne
fremstilling) at de blir skildret først under synsvinkel av danske filosofer.
2 Tidligere er det skrevet om dette emne av H. Høffding, Danske Filosofer, Kjøbenhavn
1909. Jeg viser fremdeles til min fremstilling av Filosofien i Danmark og Norge i
Ueberweg-Oesterreichs Grundriss der Geschichte der Philosophie, 11. utg. samt til min
skildring i Festskrift ved Kristiania univ. hundredaars jubilæum 1911 II, 381 ff., artikelen
Filosofi, og min avhandling Psykologiens historie i Norge, et kapitel av den norske
videnskaps historie. Videnskapsselskapets Skrifter, II. Hist.-filos. klasse 1911 nr. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
