Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 1. Sammenlignende karakteristik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IOI
alsidige produktion en hittil ukjendt tryg grund for det akademiske tankeliv.
Alfred Lehmann fører med myndig haand ind empiriske arbeidsmetoder og
luker uten skaansel bort fra tankegrunden alle misvekster av arten overtro
og troldom; mens Anton Thomsen paa kundskapsteoriens og
religionsfilosofiens omraade konsekvent har hævdet den kritiske erfaringsmetodes
grundsætninger.
Et hovedemne for dansk tænkning er teoretisk livsanskuelse.
Man kunde indvende at saa er det vel overalt, at her altsaa ikke foreligger
noget særeget for Danmark. Filosofien har jo til maal at indarbeide vor
almindelige kundskap i en principiel opfatning av verden, og da staar
spørsmaalet om livsanskuelsen like ved døren. Likefuldt er det al grund
til i dette punkt at tale om en eiendommelighet ved produktionen i
Danmark. Saken er, at danske filosofer tidlig og i stort tal med sin
oplysnings-drift og sine kritiske synsmaater direkte vendte sig mot saadanne
dogmatiske lærdommer som uten hjemmel i videnskabelig tænkning hadde faat
indgang blandt folket og i det offentlige. Danske filosofer og kritikere har
støtt været i kamp med teologerne. Jeg minder om L. Holberg, H. C.
Ørsted, Fr. Dreier, S. Kierkegaard, H. Brøchner, G. Brandes, H. Høffding,
Ejnar Buch, Anton Thomsen.
Det var ikke til at undgaa, at tænkningen selv tok farve av den
gjenstand den syslet med. Især i ældre tid er det noksaa typisk for filosofiske
arbeider at de bevæger sig paa et teologisk plan. Navnlig blir diskussionen
trukket ned paa et ufilosofisk nivaa av Grundtvig, hvis reaktion mot
oplysningstidens principper er et utslag av menighetens trang til at sikre sig
massive symboler. Et opgjør paa virkelig filosofiske præmisser er
derimot det som knytter sig til Søren Kierkegaards navn. Med sin
lidenskap og sin dialektiske dannelse gjorde han Danmark til skuepladsen for
en av de mest merkelige episoder i historien om religiøse personligheter.
Endda vi i Danmark ikke træffer paa den hang til religiøse grublerier
eller til en saadan følelsesfuld mystik som f. eks. i Sverige (den hellige
Brigittas, Svedenborgs, og Boströms land), saa byr den danske tænkning
dog ogsaa i religionsfilosofisk henseende paa mçrkelige foreteelser. Det
mest dyptfølte stridsindlæg for helt personlig religiøsitet inden den kristne
verden og det for nærværende kanske bedst orienterende videnskabelige
verk om religionsfilosofi stammer fra danske. Jeg sigter til Søren
Kierkegaard og H. Høffding.
De 4 land som man gjerne tar sammen under navnet Skandinavien :
Sverige, Finland, Norge og Danmark, har været i ulike grad mottagelig
for paavirkning av fremmed tænkning. Mottageligheten for de filosofiske
rørelser utenlands er mest aapenbar i Danmark. Tur efter tur dukker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
