Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IOI
middel for dets aandsliv; og mere til: han har bevisst forfulgt det maal
at bete paa hjemlige mangler ved at tilføre dette aandsliv nyt indhold.
Paa flere maater. Gjennem en omfattende historisk produktion og gjennem
sin filosofi. Det han har utrettet som filosof, kommer i det vanlige
omdømme ikke op mot hans øvrige meriter. Man har i høiden nogen lovord
over hans djerve og originale praktiske livsvisdom. I virkeligheten indtar
denne professor, som tok fat ved universitetet i Kjøbenhavn som lærer i
metafysik, en vigtig plads ogsaa i den dansk-norske filosofis historie.
Ludvig Holberg har fremfor nogen anden lært de norske og danske
at tænke personlig. Det er egentlig först han som har løftet disse
nordiske folk op av mellemalderen og til en bevissthet slik som den høver
for et moderne menneske. Hans egne meninger trær kanske klarest frem
i det han har skrevet som pædagog og moralist1. Vi lærer ham at kjende
fra den side fornemmelig i hans epigrammer og epistler. I dem indiater han
sig nærsagt paa alle emner, ofte i skjemt, men dog saa, at det som regel
ikke er til at ta feil av hvad han mener. En skal lete efter en mere
alsidig tænkning end i disse prøver Holberg gir paa sin evne som essayist.
— En filosof maa kjende til den visdom som andre er kommet med, og
han skal ha eget at by paa. Vi finder hos Holberg begge deler. Han
baade drar sig til nytte en omfattende historisk læsning, og han fører frem
selvstændige tanker. Blandt sine lærere tæller han metafysikere, gamle og
unge, psykologer (dem han forøvrig ikke har studert særlig grundig) og
retsfilosofer. Det er i hovedsaken de græske filosofer, Descartes, Leibniz,
Spinoza og Wolff, Newton og Hobbes (som moralfilosof), andre engelske
moralfilosofer, Locke og Bayle, Pufendorf o. fl. a. — Vigtigere end tillært
kundskap var for ham grubleriet over problemene. Som komediedigter
var han uavbrutt stedt overfor dem, og den maate han løser dem paa,
uttrykker hans livsfilosofi. Den kunstneriske form maatte naturligvis paa
sit vis virke indskrænkende. Hans livsfilosofi kunde alene gjøre sig
gjældende gjennem de motsætninger som hensynet til dramaet tillot at bruke.
Mere frit kunde Holberg røre sig naar han ræsonnerte systematisk, og da
fik jo ogsaa tanken andre emner at hvæsse sig paa. Utenom sine
folkelige komedier drøfter Holberg spørsmaal som verdensbilledet, religionens
grund, troens værdier, læren om det onde, metoden for at erkjende
sandheten, sjælslivets naturlige grundlag. Det er imidlertid tvilløst at Holberg
som filosof har lært av Holberg som digter. Vi har et eksempel til paa
1 Sammenlign hans ytring i Moralske Tanker, Forberedelse: Man ser av mine skrifter —
— — at jeg haver søgt at moralisere paa forskjellige maader. Om det moraliserende
grunddrag i Holbergs digtning se Olaf Skavlan, Holberg som komedieforfatter, 1872
s. 64 fif.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
