Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IOO anathon aall. H.-F. Ki.
som ikke mere kan leses op i deler, men som er sig selv helt og fuldt
som sidste enhet. I tankernes historie har ordet faat en speciel bruk.
Med det individuelle mener vi noget som vedgaar først og fremst
mennesket; individualismen gaar paa menneskelige forhold. Den er navnet paa
synsmaater om mennesket, dets natur og tankeliv, dets sjælelige og etiske
tilvær. Det dreier sig atter om det gamle spørsmaal. Hvad er grundlaget
for tanken, for aanden, og for dens historie? Hvordan skal mennesket
leve sit liv? Helt enstydig er begrepet jo ikke. En form er den logiske
individualisme. Nominalismen i mellemalderen var en slik retning. En
lære om tankerealiteter, om den virkelighet som skjulte sig i ordene. Den
negtet at det ståk noget virkelig bak de saakaldte almenbegreper. Det
gives ikke noget saadant som dyr. Det som er til, er denne hest og hin
med, denne hund, kat, kraake, myg og alle de andre enkeltindivider som
flyr om, og som en kan tælle sammen. — Med denne synsmaate rører
retningen ved et problem som endnu lever i kundskapslæren: Enkelthet
eller samlinger? Individer eller kollektiver? ... Vi møter disse begreper
naar vi ransaker grundformene for tilværet, slik som det skal opfattes.
Hvad har vor bevissthet for elementer at arbeide med? Med indbyrdes
løsrevne tankeindivider? Eller med samprodukter, fællessubstanser? Blandt
individualisterne i norden gaar Treschow ind paa dette problem i en
merkelig undersøkelse.
Paa omraadet for mennesket og vurderingen av menneskelivet møter
individualismen os i en særegen opfatning av historien. Det gives en
individualistisk historieskrivning. Verdenstildragelserne er for den
nærmest en del hændelser omkring store aander og deres verk. (Smlgn. det
som kommer straks nedenfor om Holberg som historiker). Imidlertid er
dette nærmest et symptom paa et mere almindelig teoretisk grundsyn hos
vedkommende forfatter. Individualismen som en aandsretning av rang er
en opfatning av hvad som skulde være to og taatt, væsen og værdi i
personlighetens og aandens verden; den er derhos en eiendommelig lære
om principet og maalet for den menneskelige livsføring. I alle sine former
hævder den enkeltpersonligheten som det avgjørende. Det kan tales
om en psykologisk og om en etisk individualisme.
I sin psykologiske form gir den svar paa det spørsmaal: Hvad er
egentlig virkelighet inden aandsverdenen? Hvad har reel værdi i de
skiftende slegter? Og standpunktet uttaler: Det er individet, de enkelte
individer. Bevissthetens verden er de indre rørelser hos det enkelte
menneske; den som vil lære denne verden at kjende i sandhet, maa studere
de skiftende indhold i disse bevægelser og vilkaarene for denne
omskiftning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
