Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Den danske filosofi - 2. Ludvig Holberg; grundlægningen av den dansk-norske individualisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1918. No. i.
filosofien i norden.
IOI
Men standpunktet kan ogsaa formes inden den etiske metafysik og
bli en teori om værdinormer. Hvad har ret paa størst hensyn? Somt
av det som gjøres er til det gode, andet til det onde. Hvad kan her
hævdes som avgjørende princip? Det kunde jo tænkes paa mangt. Visse
overleverte hellige bud og lover. Slike som tilmed kanske gjælder for at
være av overmenneskelig ophav. Eller samfundets, statens vilje? Eller
slegtens bedste? Individualismen paastaar: Intet av disse svar duger. Det
som faar avgjøre spørsmaalet, er ene og alene personlighetens tarv, det
som er til glæde og gagn for enkeltindividet, enten saaledes at hvert
enkeltindivid her veier like meget, eller saaledes at nogen utsøkte personligheter
har rangen. Alene enkeltpersonligheten skaper de værdier i verden som
er værd at nævne. Av det følger at verden er til for den enkeltes skyld.
— Disse to former hænger nøie sammen, den etiske individualisme med
den psykologisk beskrivende. Grundtoet i personligheten, dens realværdi
faar avgjørende vegt naar vi spør om ret og skil, om synd og skyld i
det som gjøres a v og i det som gjøres m e d et individ.
Saa meget for at holde klart op for tanken hvad som menes med
individualismen, som har sat saa sterke spor i nordens liv.
Aandslivets historie kan man sammenligne med en bred strøm. Denne
strøm har hat sit hovedleie noget söndenfor der som nordens folk bor.
I landene omkring Middelhavet og opover hos de mægtige
germanskromanske folkestammer ved Atlanteren og Nordsjøen. Men ogsaa norden
sender nu og da ut en klar og kraftig aare. I særlig grad slaar dette til
om vi tænker paa filosofien. De store videnskabelige og spekulative
tankesystemer i verden, de har sin rot i land söndenfor vore bredder. Men
paa visse omraader har norden ydet sit selvstændige tilskud; til saadanne
omraader hører først og fremst individualismen. To nordgermanske folk,
det norske og det danske, har fostret et par av de sterkeste talsmænd for
den individualistiske filosofi. Her bryter den lære mægtig frem, at alene
et sjælsliv med personlig præg har noget værd; at den enkelte aands
indsigt, den rike personlighets overbevisning er en skat uten like, en
magt som intet kan maale sig med. Saaledes talte Kierkegaard og Ibsen;
i det tankespor førte endnu før dem Treschow ind, mens klare og kloke
ord av Holberg allerede gaar i samme leiden.
Spør man efter, hvad som vel kan ha gjort det naturlig at just norden
har kommet til at yde noget for denne tankeretning, saa kan et og andet
fortjene at nævnes i denne sammenhæng. 1 Norge som i Danmark lever
individet sit liv uten altfor stort tryk fra staten. Dermed er en mulig
hindring for individualismen lukket ute. Institutionene, overleveringen, massen,
alt det som er upersonlig i det offentlige, øver et følelig pres. De nor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
